Halløj derude! Hvor er det dog længe siden, at jeg sidst har skrevet noget fornuftigt herinde. Da jeg i sin tid startede bloggen her, var jeg meget fast besluttet på ALDRIG at blive den dér blogger, som pludselig holder op med at blogge og får sådan en kedelig blog, der bare ligger stille. Men det blev jeg åbenbart alligevel 😉
I begyndelsen af 2018 var jeg faktisk meget entusiastisk omkring det at blogge. Jeg havde store årsplaner for alt det, der skulle ske på bloggen, og knoklede rigtig meget på med opskriftsudvikling osv. Men så gik der lidt død i den… Jeg skrev det her indlæg NÅR MAD BLIVER TIL UNDERHOLDNING om mit behov for en blogpause. Bl.a. fordi jeg var kørt sur i at dele den samme spidskålssalat som alle andre bloggere deler hver uge 😉 Og så havde jeg egentlig planer om at begynde at blogge en lille smule igen derefter. Men det sket ikke rigtigt. Og jeg kunne mærke, at det faktisk var rart for mig ikke at blogge. At lægge forpligtelsen til det helt væk – og give plads til at lade andre ting fylde.
Jeg går jo i disse år på en sanger- og sanglæreruddannelse på Complete Vocal Institute i København. Det er en 3-årig uddannelse, som jeg selv betaler, og som jeg kører ved siden af mit arbejde som kirkemusiker og kommunikationsmedarbejder. Jeg er enormt glad for det. Men på det tidspunkt, hvor jeg stadig bloggede, oplevede jeg hver uge et kæmpe dilemma: Når jeg sad mandag og havde en fridag – skulle jeg så bruge dagen på at skrive blogindlæg? Eller skulle jeg tage i øvelokalet og rent faktisk gøre noget ved dén uddannelse, som jeg bruger så mange penge på? Og som er grundlaget for mange af mine karrieremæssige ambitioner?
Rigtig ofte endte det med blogindlægget. For for en introvert person som mig, er det simpelthen så dejligt trygt at sidde foran computeren og nørde. I stedet for at sparke mig selv ud af døren og gøre noget ved alle mine ambitioner! Tage nogle flere sangelever ind. Mødes med studiegruppen. Læse op på teoribøgerne. Øve mig på de svære toner.
Derfor traf jeg en hård beslutning: Jeg trak bloggen helt ud af ligningen. Min blog må gerne være en hyggelig fritidsinteresse – men den må ikke blive en undskyldning for ikke at passe min egentlige karriere! På et tidspunkt havde jeg måske en drøm om, at bloggen i højere grad skulle være min karriere. Men det skete aldrig rigtig. Og i dag er jeg SÅ taknemmelig for det. Jeg kan tydeligt mærke, at jeg er det helt rigtige sted i livet. Og at det fylder mig med så stor glæde og tilfredshed at arbejde mere og mere med musik. En større glæde end jeg nogensinde havde forestillet mig, at et job kunne give.
Og må jeg have lov til at være lidt selvfed et øjeblik? Jeg sparker simpelthen r**! Mine mange timer i øvelokalet gør, at jeg synger 100 gange federe end sidste år. Og mine mange timers studienørderi gør, at jeg også er enormt godt med på teorifronten. Og jeg fintuner mine pædagogiske skills ved hele tiden at undervise. Så jeg er ikke i tvivl om, at jeg traf den rigtige beslutning, da jeg besluttede at køre alle mine ressourcer over i min uddannelse. Selvom det stadig piner mig lidt at se min “kedelige” blog stå og visne.
Jeg har stadig et håb om, at jeg på et tidspunkt kan balancere madbloggen ind i mit liv igen som en hyggelig fritidsinteresse. Noget, hvor jeg måske poster en opskrift hver anden uge eller sådan noget. Jeg har faktisk gået og fiflet lidt med nogle opskrifter. Taget nogle billeder og sådan noget. Jeg skal bare lige have helt ro i maven med det, inden jeg går videre.
Jeg havde i hvert fald bare lyst til at give jer en update! Hvad går I ellers og bedriver?
Jeg synes det er ok. Vi har alle perioder hvor vi må prioritere vores kræfter. God vind derude.