I mandags kom vi hjem fra en dejlig uge i Lissabon. Jeg har mæsket mig i den lækreste seafood, travet mine ben og fødder halvt fordærvet (og brugt afsindigt meget Compeed-plaster!), drukket sansgria og portvin, solbadet og svømmet i iskoldt Atlanterhavsvand (okay, svømmet er måske et stærkt ord – jeg stod i 10 minutter i vand til knæene og tog mig sammen til at dykke overkroppen under og løb så hvinende op på mit håndklæde igen!). Alt i alt har det i hvert fald været en fantastisk uge fuld af skønne oplevelser og masser af stærkt tiltrængt solskin og varme. Jeg glæder mig til at dele lidt billeder + tips og tricks til Lissabon/Estoril med jer i et indlæg, når jeg lige får det skrevet færdigt her en af dagene.
Efter et forsinket fly
og efterfølgende forsinket bagage, kom vi hjem mandag omkring midnat til 3 katte, som var særdeles tilfredse med at se os igen. Stoffer, som ellers havde haft en fin uge med kattepasserne, aka mine rare svigerforældre, havde haft et mindre nervesammenbrud den sidste dag, vi var væk, og havde nægtet at bruge kattebakken. Uden at gå i yderligere charmerende detaljer, måtte vi lige skifte alt sengetøjet og flå betrækket af min topmadras, inden vi kunne kravle i seng omkring halv 2. Suk…
Jeg tror, vi må indse, at vi har en særligt sensitiv kat. Han er sådan en, der bliver nervøs, bare man får et nyt møbel, eller hvis man bryder en fast rutine. Fx kan han slet ikke ha’, hvis jeg sætter mig ind i soveværelset i løbet af dagtimerne. Så render han rundt og miaver af mig, indtil jeg går tilbage i stuen. Dér skal man åbenbart være, når det er dag. Introduktionen af Jara i husstanden har været ret hård ved ham – selvom de efterhånden kommer godt ud af det med hinanden. Det er bare synd for ham – og det kan også være direkte helbredsskadeligt for en kat at være så nervøs. Så i dag har vi haft en god snak med sygeplejersken henne ved dyrlægen om muligheder for at behandle katte med et sart temperament. Vi har fået anbefalet noget, der hedder Feliway, som man sætter i stikkontakten derhjemme, og så udsender det nogle feromoner, som får katte til at føle sig trygge og veltilpasse. Ret smart. Det tror jeg, vi skal prøve af. Hvis nogen af jer har erfaringer med det, eller med sensitive dyr generelt, vil jeg meget gerne høre om det!
Oveni det, så har vi også en Jara med tandkødsproblemer, som hun skal opereres for i august. Det er det rene kattecirkus herhjemme efterhånden! Men heldigvis også ret hyggeligt 🙂
Apropos
charmerende latrinære historier, så har min egen mave ikke haft det for godt, efter at vi er kommet hjem. Ja, pardonnez-moi – det er ikke særlig ladylike at fortælle om, I know. Igen skal jeg spare jer for detaljerne, men jeg tror måske, der har været noget galt med det mad, vi fik på vej hjem i flyet. Eller også kan min krop bare ikke finde ud af, at den ikke længere skal leve af frugt, is, seafood og hvidvin, men pludselig spise almindelig hjemme-mad igen. Jeg har i hvert fald haft et par dage, hvor jeg enten har ligget og jamret på sofaen eller talt fliser på badeværelset. Det er også derfor, der har været lidt stille på bloggen.
Men nu tror jeg, jeg er ved at være køreklar igen. Og for at starte lidt blidt op, er jeg så småt gået i gang med at lege med frugt i køkkenet. Jeg har gang i noget vandmelonsjov, og så har jeg været i svigerforældrenes have og plukket ribs, stikkelsbær, solbær og rabarber (okay, okay – svigermor plukkede, og jeg tussede rundt og spiste kirsebær, drak sodavand og kælede katte!). Jeg tror, der skal gang i både ismaskine, bageforme og gryder … Jeg har også vovet mig en tur til byen i dag for at købe nye ispindeforme – dem skal der også leges med! 🙂
Nå jo,
så har jeg sandelig også fået en award. Ja, altså hverken en Pullitzer eller en Nobel – men en Mikonomi Award, som skal “sætte fokus på de dygtige madbloggere, der inspirerer til en sjovere hverdag fyldt med smagsfyldte og farverige madkreationer”. Awarden hedder “Råd til mere mad i hverdagen”, og du kan se mere her, hvor jeg har fået en fin 11.-plads ud af 25.
0 comments on “Home sweet home”Tilføj din