Hjemmelavet toffifee

Hjemmelavet Toffifee

Hjemmelavet toffifee


Efter en lang pause er den nu tilbage: fredagskagen! Eller… Kage og kage… Lad os kalde det “fredagsguf” i dag! Hjemmelavet toffifee à la Fru Kofoed. Mmm… Jeg elsker Toffifee. Jeg ved ikke, om det er lidt pinligt at indrømme – det er jo ikke just et “lødigt” chokoladeprodukt. Lav kakaoprocent, masser af sukker og ikke skyggen af øko eller helse. Men det smager sindssygt godt, og jeg kunne snildt tømme en pakke, hvis ikke jeg var udstyret med samvittighed og pli.

Jeg har derfor lavet en version af hjemmelavet toffifee, som kan spises med lidt bedre samvittighed. Mørk chokolade (70%), hjemmelavet nougat lavet på hasselnødder og dadler, hjemmelavet karamel på Fibersirup Gold og piskefløde – og så mere mørk chokolade. Det kan vist ikke gå helt galt, hva’?

Hjemmelavet toffifee kan godt være lidt tricky. For hvordan laver man den dér karamelskål, som nougaten, karamellen og hasselnødden skal være i? Det gør man heller ikke i min nemme version. Man står heller ikke og mosler med at lave små, fine fyldte chokolader i forme. Man laver simpelthen en hel blok hjemmelavet toffifee, som man så skærer ud i passende stykker – så kan man, meget belejligt, også selv bestemme, hvad der er “passende” 😉

Hjemmelavet toffifee


 

Hjemmelavet Toffifee

  • 200 g mørk chokolade
  • 1 tsk kokosolie (kan udelades)
  • 50 g afskallede hasselnødder

Karamel:

  • 1 dl (ca. 126 g) Fibersirup gold
  • 1 dl piskefløde
  • 1 nip vaniljepulver
  • 1 nip salt

Nougat:

  • 200 g afskallede hasselnødder
  • 50-60 g (ca. 4 stk) dadler, udstenet (vægt uden sten)
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk kakaopulver (evt. raw, som har en dejlig, intens smag)
  • 1 nip salt

Smelt halvdelen af chokoladen over et vandbad. Tilsæt evt. ½ tsk kokosolie for at gøre chokoladen mere medgørlig og smidig. Hæld ud i en lille form beklædt med bagepapir. Sæt på køl.

Lav karamel ved at koge Fibersirup Gold og fløde op i en lille kasserolle. Tilsæt vaniljepulver og salt, og lad det simre i ca. 10 minutter. Rør løbende og hold øje med det hele tiden.  Når karamellen har tyk og stadig flydende, skal den bare køle ned til stuetemperatur.

Imens det køler ned, kan du lave nougaten: Blend hasselnødderne fint. Tilsæt dadler, kokosolie og kakaopulver, og kør til en jævn og nogenlunde glat masse.

Smør/pres nougaten ud over den nu stivnede chokolade. Fordel de 50 g afskallede hasselnødder over, og hæld karamellen ud over det hele. Sæt tilbage på køl, og lad karamellen stivne lidt.

Så er det bare at smelte resten af chokoladen (igen evt. med ½ tsk kokosolie), hælde den over, så den danner et “låg”, sætte tilbage på køl og væbne sig med tålmodighed, mens det stivner.

Skær ud i passende stykker, og servér.

3 comments on “Hjemmelavet ToffifeeTilføj din

    1. Hej Gitte
      Tusind tak 🙂 Formen skal ikke være ret stor. Jeg mener, at min var omkring 12×17 cm.
      Vh Louise

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: