Kan I huske den Olsen Banden, hvor de stjæler Bedford-diamanterne, og hvor Yvonne gemmer dem i skuffen på en kommode, som hun giver til marskandiseren, hvorefter Egon går i barndom og sidder og kæler for sin hat, mens han synger “Se den lille kattekilling” og forlanger store is med flødeskum og syltetøj?
Yvonne har til Egons store fortrydelse gemt Bedford-diamanterne for de håbløse mænd og erstattet dem med billigt tingeltangel, for som hun siger:
“Det er NU, det altid plejer at gå galt! Det er hver gang, I kommer hjem, og vi er blevet millionærer, og det er SKIDE GODT – så sker der altid et eller andet – og så står vi dér!”
Og hun har jo ret. Det er lige præcis dér, at Bøffen altid kommer og giver Egon et gok i nødden, tager pengene og slæber ham til en drabelig lokation for at tage livet af ham på voldelig og bestialsk vis.
Det er en af mine aller-yndlingsfilmscener i verden! Men hvad har det nu med noget at gøre her på bloggen?
Jo, jeg går faktisk lidt og ønsker mig en Yvonne, som vil gemme mine Bedford-diamanter for mig. Ja, for at citere “Den eneste ene”: “Nu snakker jeg lissom’ metaforer, ik’?” 😉
Her i den sidste måneds tid har Andreas og jeg kørt total stram LCHF, dyrket masser af motion og gået tidligt i seng hver aften. Vi har virkelig været gode, og kiloene er raslet af. Velværet er i top, og der er udsigt til, at alt tøjet i skabet passer igen. Andreas er den store optimist, som siger ting som: “Om 2 uger kan du da passe den dér kjole igen” og “Nu føler jeg, at min målvægt er inden for rækkevidde”.
Og så bliver jeg nervøs. For ligesom Yvonne har jeg en mistanke om, at Det Dumme Svin lige om lidt kommer og smider mig i havnen på cementsko på. At jeg pludselig om en uge sidder med en Iceblend i hånden og synes, det er en super idé at erstatte alle måltider med kanelsnegle. Erfaringen siger nemlig, at jeg midt i et super vægttabsforløb pludselig oplever én eller anden ting, som slår mig ud af kurs, lige som det går allerbedst. Det kan være en fest med store mængder brød. Et gør-det-selv-projekt, som kræver store mængder takeaway. En ferie med mange is. Eller en sygdomsperiode, hvor jeg kun kan spise hvidt brød. Og så er det lidt som om, jeg pludselig bliver en anden person, der vil noget helt andet, end det, jeg vil lige nu. Sundhed og vægttab bliver ligeså total inderligt ligegyldigt for mig, som det er vigtigt og motiverende for mig lige nu. Det er ret skørt!
Kender I det? Og har nogen et telefonnummer til Yvonne, så jeg kan ringe og bede hende om hjælp? 😉 Jeg gad nemlig total godt, at jeg kunne undgå Det Dumme Svin bare denne her gang og for én gangs skyld komme i bund med det elendige vægttab.
Se i øvrigt den vidunderlige scene her:
Jeg har desværre ikke nummeret til Yvonne, men jeg håber du alligevel kommer i bund med vægttabet. Kender problematikken – få dages feriemad, så er det forfra igen.
Tak Bente! 🙂
ja frygten for det der uberegnelige, der lige pludselig vælter læsset – og sådan er livet, fuldt med uberegneligheder…det er så drøn-ærgeligt når det nu lige gik så godt. Men må tilstå, at det aldrig sker for mig – forstået på den måde, at lige meget hvor strikt jeg kører i flere måneder i streg, så taber jeg mig ikke. Aner ikke hvorfor, men det er bare sådan. Har helt styr på selve kostsammensætning, ingen brøderstatninger, nødder, snack osv – men lige meget hjælper det. Så set herfra, så glæd dig over at du trods alt taber dig. Sådan er det altid med konteksten – set fra din side er det æv at du får stoppet vægttabet (hvilket det jo også helt reelt er), men set fra min side tænker jeg “hvor er hende Louise heldig at hun overhovedet taber sig…” – og Yvonne og de andre – de er fantastiske:)
Hej Helle. Det var da utroligt irriterende for dig! Set fra den vinkel, så kan jeg da godt se, at jeg har noget at være taknemmelig for. Det er bestemt ikke altid så enkelt, det dér med at tabe sig. Nu skal jeg ikke komme med quick-fixes til din situation, som jeg slet ikke kender – men har du overvejet sådan noget som Jane Faerbers kickstart-hold? Jeg har indtryk af, at næsten alle hendes deltagere har succes med deres vægttab… Og det kunne jo være, at hun med al sin viden og erfaring kunne komme med et begavet bud på, hvorfor du ikke taber dig 🙂
Vh Louise