Tip til boller i karry – og lidt om at have en fantastisk uge

Kender I de dér dage, hvor alting bare går helt utroligt godt? Sådan nogle dage har jeg lige for tiden. Med fare for at jinxe’ det har jeg lige lyst til at dele det med jer sammen med et godt tip til en hurtig og nem gang boller i karry med mulighed for lidt “Stop spild af mad”.

Vi starter med tippet til boller i karry.

Ikeas kødboller har vi altid i fryseren. De er supergode til dage, hvor vi kommer sent hjem eller ikke lige har fået købt ind. En tur i ovnen i 15-20 minutter, mens man laver salat – og så er der mad! Jeg bliver ikke sponsoreret af Ikea (desværre!!), men videregiver gerne tippet alligevel. Kødbollerne har en kødprocent på ca. 85 procent, hvilket jeg synes er ret godt gået for færdigproduceret mad.

Nå, men når jeg laver sådan noget som kalkun i kokos, som jeg lavede forleden, ender jeg altid gerne med at have noget sovs til overs. Når man har fisket det sidste stykke kalkun eller kylling over på tallerkenen, er der gerne mindst ½ liter lækker kokos-karrysovs tilbage hos mig. Sker det også for jer sommetider? I stedet for at smide det ud, gemmer jeg det gerne i fryseren til en dag, hvor der skal hurtig mad på bordet. Her kommer Ikea-kødbollerne ind i billedet. Ned i en gryde med dem sammen med resterne af kokos-karrysovsen, og så er der boller i karry i løbet af ganske få sekunder. Smart, ikke? Servér fx med blomkålsris og lækre toppings som æble, mango, banan, peberfrugt, agurk, edamamebønner, peanuts, kokos, rosiner/tranebær, eller hvad du lige har i huset. En sikker vinder hos børn og voksne!

Ellers har denne her uge

bare været så helt utroligt dejlig. Fyldt med gode oplevelser, produktive arbejdsdage og dejlige mennesker. Og det er jo egentlig ikke en selvfølge.

Jeg har i flere år døjet med eftervirkninger fra en gammel stress-sygemelding, som gør, at jeg tit kan have store problemer med at koncentrere mig. Især når jeg sidder foran en computer med større opgaver og lange to-do lister. Det er ikke noget, jeg taler så meget om, men nu indrømmer jeg det lige for jer. Det har faktisk gået mig rigtig meget på og været en stor udfordring i mit arbejde. Jeg har haft svært ved at fordybe mig i én opgave og få den løst ordentligt. I stedet har jeg kastet mig over 17 opgaver på én gang og er endt med at stresse både mig selv og andre. Et godt eksempel er en dag for et par år siden, hvor jeg lige ville afrime fryseren herhjemme. Da køleskabet alligevel var slukket, kunne jeg jo også ligeå godt lige gøre det rent. Og så kunne jeg jo lige smøre ovnen ind i brun sæbe og lade den stå og boble lidt, mens jeg ordnede køleskabet. Og så passede det lige med, at jeg kunne gøre mikroovnen ren også. Og tørre nogle skabslåber af. Og spraye afkalker på brusenichen, så den kunne blive ordnet i samme ombæring. Det endte med, at jeg pludselig stod med alle køle- og frysevarer ude på gulvet, en ovn kørende og varme køkkenet op, en mikroovn, der sendte eddikedampe ud i rummet, og en bruseniche, der var ved at blive ætset op – mens jeg stod midt i det hele og var total stresset. Så kunne jeg pludselig forstå, hvad Andreas havde sagt til mig flere gange om at fokusere på én opgave ad gangen. Og jeg besluttede, at det var noget, jeg ville begynde at arbejde på. Stille og roligt.

I løbet af det sidste års tid, har jeg endelig kunnet mærke, hvordan det er blevet bedre og bedre. Jeg har et arbejde, jeg er enormt glad for, og hvor jeg har vildt meget variation og frihed. Det betyder så meget for mig, og det gør mig så glad at mærke, at jeg ligeså stille nærmer mig mit gamle niveau af koncentration og effektivitet, som jeg ellers næsten havde opgivet at finde tilbage til. I tirsdags havde jeg sådan en dag, hvor jeg efter formiddagens møder bare sad ved computeren i 3 stive timer uden pause og sprøjtede pr-materiale ud til flere uger. Og jeg blev mere og mere høj undervejs af at se, hvor mange ting jeg kunne krydse af på to-do listen. Jeg elsker den slags dage! Især når jeg kan slutte dem med at tage til kor og synge gospel sammen med en kæmpe flok glade mennesker.

Onsdag havde jeg den vildeste dag.

Onsdag er den dag, hvor jeg har babyrytmik og 2x kor. Der plejer at være ca. 30-40 til babyrytmik. Denne onsdag var der 70! Min tidligere rekord har ligget på 52. Det var helt crazy – men jeg var stolt og glad, både over at så mange mennesker havde lyst til at være med på mit hold, og ikke mindst over at jeg klarede at styre os igennem programmet.

Mit børnekor eksploderer i antal for tiden, og så er de simpelthen så søde og dygtige. Forældrene er også supersøde og gode til at bakke om op korene. I mit ungdomskor har jeg de sødeste (og også mest fjollede!) teenagepiger (som indimellem driver mig til vanvid, men som jeg alligevel holder så meget af!). De er altid en fest at være sammen med, så det er på alle måder en god oplevelse at have kor. Allermest fordi min kollega Martin og jeg får lov til at bruge en hel eftermiddag på at fortælle en masse børn, at de er fantastisske, dygtige, smukke, kloge og værd at elske – et budskab, som alt for mange børn hører alt for sjældent og har alt for svært ved at tro på.

Og så har jeg jo helt sprunget min mandag over.

Min fridag, hvor jeg lå en hel dag på sofaen under min dyne og så “The Blacklist” på Netflix. Ultimativ afslapning, som var virkelig tiltrængt!

I dag står den på endnu et babyrytmikhold, lidt kontorarbejde og så formentlig en tur på kirkegården – min nye torsdagstradition. Midt i alt det gode og dejlige i livet kan sorgen og savnet efter min mor eksistere i sin egen lille bobbel. Sådan må det gerne være.

Jeg håber, I har en fortsat god uge derude!