Svenske peberkager

Svenske peberkager

Svenske peberkager

Jeg er tosset med peberkager. I år er det faktisk de eneste småkager, der bliver bagt herhjemme. De smager dejligt at skønne julekrydderier, de er sprøde, og så er de utroligt svære at lave forkert. Ikke noget med smør, der skal smuldres, eller skør dej der smuldrer eller flyder ud, når den bliver for varm. Hele dejen til peberkager røres sammen i en gryde, hviler natten over i køleskabet og kan derefter rulles ud og udstikkes et utal af gange. Modsat mange andre småkagedeje bliver den faktisk nemmere at arbejde med, for hver gang man ruller den ud, synes jeg. En rigtig god småkagedej, hvis man bager med små børn – eller hvis man, som jeg, bare engang i mellem er lidt klodset og utålmodig i køkkenet 🙂

Opskriften er planket fra Arla.dk. Det er nemlig en rigtig god opskrift, som jeg har brugt i flere år og kun haft gode oplevelser med. Jeg har her været så flink at omregne til en lidt mindre portion (200 peberkager er nemlig lige i overkanten til vores behov!) og så tilføje nogle af mine egne erfaringer med peberkagebagning.

Det er egentlig sjovt nok, at det hedder peberkager, når der ikke er så meget som et gram peber i. Det skyldes, at det med at “pebre” maden i gamle dage ikke betød at komme peber i, men bare at krydre den. Og krydderier er der masser af i disse dejlige småkager!

Svenske peberkager

Ca. 50 svenske peberkager

  • 375 37,5 ml mørk sirup
  • 62 g sukker
  • 50 g smør
  • 375 37,5 ml piskefløde
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt nellike (kan med fordel erstattes helt eller delvist med allehånde – det giver en mere krydret smag og lugter mindre af tandlæge. Man kan godt gå op på en hel tsk, hvis man bruger ren allehånde.)
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk natron
  • 160 g hvedemel

Hæld sirup, sukker og smør i en gryde. Varm op til det hele er smeltet. Tilsæt fløde og krydderier, og rør godt rundt. Tag gryden af varmen. Bland natron med lidt af melet og rør det i massen. Tilsæt resten af melet. Rør dejen godt sammen, og læg den i en skål beklædt med husholdningsfilm – så er den meget lettere at få ud dagen efter. Lad dejen hvile natten over.


Tag dejen ud af køleskabet et par minutter, inden den skal bruges. Rul den tyndt ud på et bord med lidt mel, og stik den ud med dine yndlingskageforme. Peberkagerne hæver lidt i ovnen, men flyder ikke vildt meget ud, så de skal nok holde formen. Jeg synes gerne, der må være forskel i tykkelsen på en peberkage og en brunkage, så jeg ruller ikke dejen helt så papirstyndt ud. Billedet ovenfor med det udstukne hjerte kan måske give en idé om den tykkelse, jeg arbejder med.

Sæt kagerne på en bageplade – og drop det dér bagepapir. Hvis du vil have sprøde småkager, skal bagepladen være helt ren og smurt let med smør. Det gælder i øvrigt også for vaniljekranse, brunkager og alle andre småkager. Trust me, du vil aldrig gå tilbage til bagepapir igen, når du først har oplevet forskellen i resultatet!

Afhængig af størrelse skal peberkagerne bage 5-7 minutter på 200 grader og køle let af på pladen, inden de flyttes over på en rist. Peberkagerne opbevares i en dåse, evt. i fryseren, hvis de skal holde længe.

Svenske peberkager
Peberkager serveret på mormors stel – så bliver det ikke mere hyggeligt!

13 comments on “Svenske peberkagerTilføj din

  1. Jeg synes dejen er meget flydende, eftersom der er en del “væsker” i form af sirup og fløde, men meget lidt mel til at binde dejen sammen.. Vi har været nødt til at tage noget mere mel i for bare at få det til at hænge sammen.. Når vi sammenligner med lignende svenske peberkager, så skal der også væsentlig mere mel i, end denne opskrift..

    1. Det var mærkeligt. Jeg har lavet den i årevis og aldrig haft problemer af den art. Jeg kender også flere, der bruger samme opskrift uden problemer. Jeg håber, I får det til at fungere. Vær opmærksom på, at dejen først rigtigt samler sig i køleskabet. Du kan risikere at tage en sten ud af køleskabet, når den har trukket, hvis den får for meget mel fra starten.
      Vh Louise

      1. Jeg ved ikke om vi kan have gjort noget galt, det var faktisk næsten som en pandekagedej i konsistensen og det tror jeg umiddelbart er lidt for flydende i forhold til at den vil samle sig i køleskabet?

        1. Ved du hvad, det er frygteligt pinligt – jeg har lige tjekket efter og opdaget, at der er røget 2 kommaer i decimalerne, da jeg skrev opskriften ind. Det er 37,5 ml af hhv. sirup og fløde. Så jeg kan sandelig godt forstå, at I har fået pandekagedej! Det beklager jeg. Det er den slags, som desværre sker indimellem, når man ikke har nogen til at læse korrektur.
          Jeg håber, I fik reddet jeres portion, og at I ellers har mod på at prøve igen. Jeg har rettet det i opskriften nu, så andre ikke ryger i samme fælde. Tak for, at I gjorde opmærksom på fejlen!
          Vh Louise

  2. Hej. Lækker opskrift, har brugt den et par gange nu 🙂 Hvad sker der, hvis man ikke laver dejen dagen før og lader den hvile på køl natten over? Kan man lave den samme dag, som de skal bages?
    Vh Laura

    1. Hej Laura

      Du må meget undskylde det sene svar! Jeg har kun prøvet at lade den hvile natten over, så jeg ved ikke, hvordan det fungerer, hvis man undlader det.
      Vh Louise

    1. Hej Hanne
      Det ved jeg ikke. Er det en blog? Her er det bare min opskrift, som jeg har brugt i mange år.
      Vh Louise

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: