Sukker-detox og striks lchf

Halløj og velkommen tilbage på bloggen efter en lille pause! Jeg har ikke glemt hverken jer eller bloggen. Jeg har bare lige holdt fri fri og koncentreret min energi om andre ting 🙂

Som jeg skrev i forbindelse med opskriften på peanutbutter-chokoladekagen, har jeg været i gang med en større “sukker-detox” de sidste par uger. Detox er egentlig lidt et fjollet ord – vi er ikke ude i noget med tarmskylninger, urtete og ingefærshots. Jeg har bare måttet sande, at der havde sneget sig for meget sukker, sjov og spas ind i det, der skulle forestille at være en fornuftig lchf-kost. Så det besluttede jeg mig for at gøre noget ved!

Når man har en madblog, bliver man automatisk tvunget til at have et højt fokus på mad. Jeg researcher konstant nye opskrifter og tænker rigtig meget i, hvad der ville være lækkert (og ikke mindst fotogent!) at dele med jer her på bloggen. Det kan være rigtig sjovt – men indimellem kan det også være svært at tackle, når man har en baggrund som nervøs overspiser. Jeg har vist fortalt om det i tidligere indlæg her på bloggen, men da jeg var i starten af 20’erne havde jeg en lang periode, hvor jeg stort set spiste alle døgnets vågne timer – og jeg blev nervøs og rastløs, når jeg ikke spiste.  Tog jeg på af det? Ja, jeg gjorde! Meget! Og det tog lang tid at komme ud af. Jeg lærte at undertrykke spisetrangen og kom af med kiloene.

Noget af det bedste, jeg oplevede, da jeg begyndte at spise lchf for 2 år siden, var, at min krop for første gang rigtigt for alvor slappede af mellem måltider. At jeg ikke hele tiden følte et behov for at putte noget i hovedet, og at jeg kunne holde laaaange pauser mellem mine måltider. Og faktisk nyde det. Jeg tænkte, at nu kunne jeg aldrig igen få problemer med overspisning.

Men når man hele tiden beskæftiger sig med mad, skriver om mad, fotograferer mad osv. kan de gamle vaner godt snige sig ind på én. Selvom det fysiske behov for at spise ikke er der, kan min psyke sagtens stadig overbevise mig om, at jeg liiiige må have et stykke chokolade. En lchf-cookie. En Questbar. En fatbomb. En is. En frappucino fra Starbucks. Og nu vi er ved det, så skader en lille cheeseburger på vej hjem fra en bytur vel ikke. Eller en kanelsnegl mandag, når jeg har fri. Eller en småkage fra et af de utallige kaffeborde på mit arbejde.

Så har man pludselig ikke rigtig glæde af at spise lchf. Og faktisk nærmerd jeg mig noget, der kunne kaldes “HCHF” – High Carb High Fat. Dét tager man på af, skulle jeg hilse og sige! Meget! Og hurtigt!

Jeg kunne godt mærke, at mine bukser var begyndt at stramme lidt rigeligt. Og mine kinder var blevet temmelig runde. Men det var først, da vi forleden skulle have taget et gruppebillede på arbejde, og jeg så mig selv i fuld figur, at chokket ramte! Du godeste, så jeg virkelig sådan ud! Yikes…

Jeg traf en meget hurtig beslutning om, at jeg måtte tilbage på meget striks lchf. Ud med alt sjov og spas – inklusive bønnepasta, sweet potatoes, sellerifritter, brøderstatninger og andre liberale lchf-ting. Ind med olieshots i kaffen, avocado, æg, salat til morgenmad og alt det andet, som jeg jo godt ved virker.

Det  sjove er, at jeg længe har gået og taget tilløb til det. Jeg har strammet op om min kost nogle gang i løbet af det sidste års tid, som har budt på en hel del omvæltninger i mit liv (dødsfald i familien og flytning som de 2 største), og hvor min kost har været temmelig uregelmæssig. Det har bare ikke helt fungeret, og vægten har drillet mig en del. Jeg har haft en snigende fornemmelse af, at lchf måske ikke virkede for mig mere. Det er faldet sammen med, at nye kosttrends er dukket op i landskabet – veganisme og Sense har bl.a. vundet meget gehør – og mange er sprunget fra lchf over på de nye kostretninger. Måske var lchf alligevel ikke det endegyldige svar på en fornuftig kost?

Det fuldstændig stjerneklare og næsten komiske svar på det spørgsmål er: jo – hvis man rent faktisk SPISER lchf og ikke alt muligt andet!

De sidste 3 uger jeg har kørt total stram og striks lchf. Bortset fra 2 gange i den forgangne weekend har sukker været bandlyst. Jeg har spist 3 måltider hver dag – store, solide måltider med rigeligt fedt og grøntsager og lidt kød på tallerkenen. Jeg har spist, til jeg var propmæt og tilfreds. Og så har jeg holdt mange timer bagefter. Et par enkelte gange har jeg spist 2-3 tern mørk chokolade. Og det har faktisk været muligt for mig at stoppe derefter uden problemer. Et par enkelte gange har jeg følt en let sult eller uro i kroppen mellem 2 måltider. Så har jeg drukket en kop kaffe med 1 tsk kokosolie og en god sjat fløde i – og måske et drys kanel. Det har elimineret al sukkertrang. Og det har faktisk, helt ærligt, været sindssygt nemt.

Resultatet? Ja, nu går jeg jo ikke og vejer mig, så kilotab kan jeg ikke sige noget om. Men jeg er gået mindst 1 buksestørrelse ned. Jeg kan se, at adskillige deller er forsvundet. Min hud er nogenlunde ren igen. Jeg har haft mindre hovedpine. Min søvn er god – men det handler nok mere om, at det er lykkedes Andreas at mørklægge vores østvendte soveværelse 😉 De første nætter sov jeg ekstremt uroligt – jeg tror måske lige, at min krop skulle vænne sig lidt til omvæltningen. Men nu sover jeg altså dejligt igen. Og så har jeg det langt bedre i min egen krop og føler mig ikke som en led junkie, konstant på jagt efter næste fix.

Alt det på kun 3 uger! Er det ikke tankevækkende, at der kan være så kort tid mellem, at man går rundt og har det forskrækkeligt med sig selv og ikke kan forestille sig, at man nogensinde igen vil kunne lukke et par bukser i str. 38 eller lade den fyldte chokolade stå – og så, at bukserne passer, og man har det rart med sig selv og ikke lider af sukkertrang?

Nu er det jo altså ikke, fordi jeg er svundet ind til ingenting. Hvis I møder mig på gaden, skal I ikke forvente, at jeg bliver væk bag en lygtepæl 😉 Der er stadig nogle deller, som godt kunne tænke sig at forsvinde, inden bikinisæsonen for alvor rammer. Jeg tænker at fortsætte med den strikse lchf et godt stykke tid endnu og se, hvor langt jeg kommer med projektet.

Nu er det jo sådan med striks lchf, at det ikke altid er sindssygt spændende at poste opskrifter på på en blog. Det er jo meget noget med salat, kød og fed dressing/ost el.lign. Ofte er det ikke så meget opskrifter som bare ting, man roder sammen på en tallerken. Jeg har dog bagt nogle nye grøntsagsfladbrød, som er mere “strikse” end de opskrifter, jeg har her på bloggen, og også nogle oopsies, som jeg nok vil dele med jer snart.

Her kommer nogle eksempler på, hvad jeg har spist de sidste 3 uger. Du kan også altid følge med på min Instagram-profil, hvor jeg deler hverdagsmåltider, kattebilleder og andre sjove ting 🙂 Jeg tror, billederne taler deres tydelige sprog om, at det bestemt ikke behøver at være kedeligt at spise sig til et vægttab 😉 Ved siden af flere af måltiderne, fx pizzaerne, har der været en solid skål kålsalat ved siden af.