Smørstegt spidskål med pistacienødder og citron

Smørstegt spidskål med pistacienødder og citron

Smørstegt spidskål med pistacienødder og citron


Sommetider skal der ikke så meget til: Tag et spidskål, gavmilde mængder smør, lidt  hvidløg og citron og så et godt drys sprøde pistacienødder. Vupti, så er der lækkert grønt på tallerkenen, som du ikke behøve spise af pligt eller for at være sund – men som du nyder, fordi det smager lækkert og ser indbydende ud.

Jeg fik lige sådan en lyst til lidt fint og sommerligt mad her midt i novemberkulden og regnen. Jeg har været ramt af en forkølelse med hoste den sidste uges tid og går og putter mig i uldne trøjer og store tørklæder. Så jeg kunne godt trænge til et lillebitte skud sommer.

Til gengæld er jeg total klar på julehygge lige om lidt! Andreas og jeg holder en fridag sammen på fredag og har en plan om at dyrke nogle julemarkeder, og hvad vi ellers kan finde på af rare ting. Og så skal jeg synge julen ind med mine kor 1. søndag i advent og igen 6. december. Det bliver så dejligt.

Nå, men det var spidskålet, vi kom fra. Her får du opskriften:

Smørstegt spidskål med pistacienødder og citron


Smørstegt spidskål med pistacienødder og citron

  • 1 lille spidskål
  • 1 fed hvidløg
  • Smør til stegning
  • Salt og peber
  • 1 spsk pistacienødder
  • Citronsaft + evt. skal
  • 1 lille skvis lys balsamico
  • Lidt frisk mynte

Befri spidskålet for de yderste, grimme blade og stokken. Skyl det grundigt, og skær det i 4 kvarte (måske 6 eller 8, hvis det er et meget stort spidskål).

Snit hvidløget.

Varm en pande op med smør, og rist først hvidløget, inden du tilsætter spidskål. Rist det ca. 2-3 minutter på hver side, afhængig af hvor mørt du vil have det. Drys med salt og peber undervejs.

Hak pistacienødder og krydderurter.

Anret de smørristede spidskålsstykker på et fad. Dryp med citronsaft og balsamico, og drys friskrevet citronskal, krydderurter og pistacienødder udover. Husk også et drys friskkværnet peber.

Servér fx til kylling eller svinekød.

2 comments on “Smørstegt spidskål med pistacienødder og citronTilføj din

  1. Denne form for tilbehør er noget af det bedste i al sin enkelhed – elsker når maden er total enkel, hurtig og ikke mindst sund…så bliver det ikke bedre:) Synes selv, at jeg kommer til at værdsætte enkeltheden jo ældre jeg bliver…det er da sjovt af og til med div fancy retter med et hav af ingredienser, men oplever, at det enkle ofte står og brillierer – netop pga enkeltheden:)

    1. Jeg er helt enig! 🙂 Det er fantastisk, når råvarerne får lov til at komme til deres ret i al deres enkelhed!

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: