Rosenkålssalat med fennikel og mango

Rosenkålssalat med fennikel og mango

Rosenkålssalat med fennikel og mango


Indimellem rammer man en kombination af ingredienser, der bare sidder lige i øjet. Hvem skulle have troet, at man kunne få rosenkål til at smage som slik ved at kombinere det med lakridsagtig fennikel og sød mango? Smider man en skefuld appelsinsyltede valnødder ind, ja så er det lige ved, at man kunne servere salaten som dessert.

Nå, det syntes I alligevel ikke? 😉

Rosenkålssalaten her er i hvert fald rigtig lækker – og så er den propfuld af vitaminer og gode kostfibre. Nu gentager jeg nok lige mig selv, men hvis du forbinder rosenkål med noget udkogt splat, der lugter fælt, så prøv det råt og helt fintsnittet som i denne her salat. Det er noget helt andet. Det har en let nøddeagtig smag og masser af knas.

De appelsinsyltede valnødder er helt valgfri. Jeg havde bare en rest stående fra nytårsaften, som jeg lige kylede i salatskålen. Du kan evt. også hurtigt riste nogle valnødder på en pande med lidt honning/Sukrin Gold. Eller du kan helt udelade dem. Eller bare bruge rå valnødder 🙂

Hvis du vil have mere inspiration til rå rosenkålssalater, så prøv de her 2, som også er vildt lækre:

Rosenkålssalat med sprøde paprikakikærter
Rosenkålssalat med citron og granatæble

Rosenkålssalat med fennikel og mango

 


Rosenkålssalat med fennikel og mango

  • 500 g rosenkål
  • ½ fennikel
  • ½ mango
  • Evt. en skefuld appelsinsyltede valnødder – eller valnødder ristet hurtigt på en pande med lidt honning

Dressing:

  • 1/4 dl citronolie
  • 1/8 dl æbleeddike
  • 1 tsk honning
  • ½ tsk grovkornet sennep
  • 1 tsk fintrevet, frisk ingefær
  • Salt

Befri rosenkålene for de yderste, grimme blade. Snit dem fint på et mandolinjern/en foodprocessor/med en skarp kniv. Fjern stokken fra fennikelknolden, og snit også det helt papirstyndt.

Skær mangoen i tynde både. Bland det hele sammen i en skål.

Pisk dressingen sammen, og vend den i. Lad det gerne stå og trække lidt.

Drys evt. med lidt søde valnødder – eller servér salaten, som den er, fx til fisk.

0 comments on “Rosenkålssalat med fennikel og mangoTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: