Rosenkål med citron og granatæble

Rosenkål med citron og granatæble

Rosenkål med citron og granatæbleKålsalater kan man aldrig få for mange af. Her er en frisk og sprød en af slagsen med rå rosenkål og blomkål, som har fået et godt skud revet citronskal og en frisk citrondressing.

Selv de mest inkarnerede rosenkålshadere må kunne få denne salat ned. Der er ingen tung smag af kogt rosenkål – bare frisk, sprød, let bitter kål med masser af syre fra citronskal og granatæble. Vi spiste salaten i går til en god lchf-lasagne, som jeg skriver lidt mere om i morgen, og den var det helt perfekte modspil til den tunge bechamel og kødsovs.

Som nævnt før her på bloggen, så er rosenkål pakket med c-vitamin, kostfibre og andre gode næringsstoffer, som er helt uundværlige for kroppen, især her i vintermånederne. Og så er de billige i butikkerne lige for tiden – de fleste steder kan man få 500 g rosenkål for 10 kr. lige nu.

Rosenkål med citron og granatæble

  • 200 g rosenkål
  • 2 store buketter blomkål
  • Fintrevet skal af 1/4 citron
  • Dressing af: olivenolie, æbleeddike, honning, citronsaft, salt og peber
  • 50 g feta
  • ½ granatæble

Vask rosenkålen, fjern bund og grimme yderblade, og skær den i tynde skiver – brug fx en foodprocessor. Snit blomkålsbuketterne på samme måde, og vend både rosenkål og blomkål med revet citronskal og dressing.

Skær feta i tern, bank kernene ud af granatæblet, og fordel dem ud over salaten.

Giv til sidst salaten et godt kværn peber, og riv lidt mere citronskal udover.

Rosenkål med citron og granatæble

0 kommentarer til “Rosenkål med citron og granatæbleTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *