Rom-rosinchokolade

Rom-rosinchokolade med twist af kardemomme

Rom-rosinchokoladeInden i mig bor der sommetider en 80-årig dame, der kan lide de mærkeligste former for slik, som ingen andre på min alder kan lide. Fx rom-rosinchokolade. Her er en hjemmelavet version, som får Ritter Sports udgave til at blegne. Hasselnødderne er ristet med kardemomme, hvilket giver en ganske mild krydret smag. Rosinerne er marineret i mørk rom, som giver et godt “kick” til chokoladen.

Rom-rosinchokolade med twist af kardemomme – ca. 15 små chokolader

  • 150 g lys chokolade
  • 1/4 dl rosiner
  • 1/4 dl mørk rom
  • 25 g hasselnødder
  • 10 kardemommekapsler

Sæt rosinerne i blød i rom i mindst et par timer – gerne natten over. Hæld rommen fra, og gem den evt. til noget andet dejligt konfekt, fx med marcipan. Dup rosinerne af i et stykke køkkenrulle, så de ikke er alt for fugtige.

Rist hasselnødderne i ovnen sammen med kardemommekapslerne i 15 minutter på 180 grader. Nulr skallen af i et viskestykke, og fjern kardemommekapslerne. Hak nødderne.

Smelt chokoladen, og vend nødder og romrosiner i. Fordel i små forme eller i en stor form, og sæt i køleskabet, til chokoladen er stivnet.

Det eneste, der er tilbage, er at sætte sig med strikketøjet og et godt glas portvin og se noget Meyerheim!

Rom-rosinchokolade

0 comments on “Rom-rosinchokolade med twist af kardemommeTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: