Rødgrød

Mine svigerforældre har bær i haven – hindbær, brombær og solbær. Så jeg har nu den vilde luksus at have indtil flere poser skønne bær uden polske colibakterier i min fryser. Sikke muligheder! Jeg havde egentlig tænkt at lave alle mulige fancy former for saft og syltetøj eller bruge bærrene til smoothies og råsyltning. Men så var jeg hjemme ved min mor, som havde lavet rødgrød – og jeg havde næsten helt glemt, hvor fantastisk en spise det er! Så mine bær herhjemme har hurtigt fået ben at gå på.

Det eneste dårlige, jeg har at sige om frugtgrød er faktisk sukkerindholdet – og her er et af de få tilfælde, hvor jeg ikke vil bruge sødemidler. For det første kan flere sødemidler ikke tåle opvarmning. For det andet er frugtgrød et af de “hellige” emner i mit køkken, hvor jeg accepterer, at den helt rigtige smag og konsistens indebærer et højt sukkerindhold. Når jeg står med en skål smukke og solmodne danske bær, kan jeg simpelthen ikke bære at blande dem med Stevia – den dér lidt beske bismag kan jeg finde mig i i mange retter, men ikke rødgrød! Så vil jeg hellere spise lidt mindre og til gengæld glæde mig over, at jeg for mine sukkerkalorier får en masse vitaminer, antioxidanter og fibre med i købet. Det er i hvert fald bedre end at stille den søde tand med lakrids eller vingummi 🙂

Der er mange måder at lave rødgrød på. Det gode ved denne fremgangsmåde er, at man faktisk starter med at råsylte bærrene med sukker og vanilje, inden man koger grøden. Det betyder, at man får trukket bærrenes egen saft ud, og at man derfor kan nøjes med mindre vand. Dermed får man mere smag og mindre sukker for pengene.

Rødgrød til minimum 4 personer (som spiser godt):

• ca. 650 g bær (jeg bruger som sagt hindbær, brombær og solbær)
• 140-150 g sukker (afhængig af, hvor søde bærrene er i sig selv)
• ½ stang vanilje
• 1 dl vand
• 1 spsk kartoffelmel + ca. 2 spsk koldt vand

Bland bærrene med sukker, vand og vaniljestang, og lad dem trække 1-2 timer. Bring dem i kog, og lad grøden simre ca. 4 minutter. Hvis man godt kan lide hele bær i sin grød, kan man holde ca. 100 g tilbage og tilsætte dem sidst i kogetiden. Jeg kan godt lidt en lind grød, hvor al smag er trukket ud af bærrene og blandet godt sammen, så jeg står faktisk og splatter bærrene lidt ud med en ske, mens grøden simrer.

Jævning med kartoffelmel kræver lidt præcision og opmærksomhed. Jævningen skal i, lige når grøden er under kogepunktet, og så må grøden ikke koge videre – så bliver den “lang” og trådet. Det er heldigvis ikke så svært: rør kartoffelmelet op med koldt vand, mens grøden koger. Sluk for blusset, og rør straks jævningen i. Mærk godt efter – måske er det ikke nødvendigt med al jævningen. Grøden skal ikke blive for tyk. Husk, at den også “sætter sig”, når den kommer på køl. Hæld grøden fra gryden over i en anden beholder, fx en glasskål eller en Tupperware. Drys med lidt sukker, så grøden ikke trækker skind, læg låg eller film på, og stil den til afkøling i køleskabet. Lad endelig vaniljestangen blive i grøden så længe som muligt, så den kan afgive smag.

Serveres med masser af mælk og fløde. Skal det være ekstra godt, kan man også smide en kugle vaniljeis i bunden – mmmmmm…