Ristet græskar med hvidøg og hasselnødder

Ristet græskar med hvidløg og valnødder

Ristet græskar med hvidøg og valnødderTil vores fest sidste lørdag havde jeg lavet en pastaret, som skulle toppes med valnøddekerner ristet i olivenolie og hvidløg. Jeg fik måske lige lavet rigeligt af toppingen, men jeg havde ikke noget imod at få rester med hjem, for de dér valnødder smager simpelthen så godt! De kan peppe næsten enhver salat eller sammenkogt ret op – og så gør de sig altså også virkelig godt i denne lille ret med ristet græskar. En rigtig lækker lille sidedish, som er hurtig at bikse sammen og fin, hvis man spiser (liberal) LCHF.

Hvis man ikke lige står med en rest af hvidløgsristede valnøddekerner, vil jeg tro, at det fungerer helt fint bare at smide almindelige “naturel” valnøddekerner på panden sammen med græskar og hvidløg. Men jeg kan godt anbefale at lave en lille portion valnødder og så bare have dem i køleskabet – de kan holde sig i mindst 1 uge, og de er virkelig gode til mange ting.

I al sin enkelhed er det her virkelig en skøn ret. Græskarrets sødme mod valnøddernes bitterhed og skarpheden fra hvidløg – altsammen lige vendt med lidt revet parmesan til sidst. Det er comfort food af den slags, som man bare har lyst til at skovle ind med en stor ske.

Ristet græskar med hvidøg og valnødder

Ristet græskar med hvidløg og valnødder

  • ca. 100 g græskar (butternut squash eller hokkaido)
  • 1 håndfuld valnødder, gerne på forhånd ristet på en pande i olivenolie og finthakket hvidløg
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • 1 spsk fintrevet parmesan (Reggiano)
  • Salt og peber (gerne hvidløgspeber)
  • Olie til stegning

Befri græskarret for kerner og skræl, og skær det i små, mundrette stykker.

Rist græskarret på en hed pande i rigeligt med olivenolie og finthakket hvidløg. Efter et par minutter tilsætter du valnøddekernerne og steger videre et par minutter.

Hæld græskar og valnødder over i en skål, og vend med parmesan. Hvis du er mere pyntesyg end mig, så kan du drysse med lidt friske krydderurter, men det er faktisk ikke nødvendigt – retten smager skønt i al sin enkelhed.

Ristet græskar med hvidøg og valnødder

3 comments on “Ristet græskar med hvidløg og valnødderTilføj din

  1. Mhh hvor lækkert. Har faktisk lige sådan et butternutsqaush liggende, men må kun spise en lille mængde af det, da jeg følger Low Fodmap (mod irritabel mave/tarm). Hvidløget kan nok erstattes af ramsløg. Tak, det må jeg lige prøve at lege med.

    Kh.
    Anne-Marie

  2. Hej Anne-Marie. Tak for din kommentar. Jeg spiser heller ikke selv græskar i store mængder – derfor er det her også en hyggelig sidedish for mig, som serveres ved siden af en salat/grøntsagsret, som jeg kan spise større mængder af. Jeg tror sagtens, du kan bruge ramsløg. God legelyst! 🙂
    Vh Louise

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: