Pepperoni bites

Pepperoni-bites

Pepperoni bites


Yummy! En snack? En luksusmorgenmad? En hurtig frokost to-go? De små pepperoni-bites her kan det hele. Forestil dig en mellemting mellem en muffin og en pepperoni-pizza, så er vi der sådan cirka.

Forskellen på pepperoni-pizzaen og de små pepperoni-bites her er bare, at dem her kan du spise med god samvittighed. Du bliver dejligt mæt, svulmer ikke op til dobbelt størrelse – og du får et godt skud grøntsager ind i form af blomkål.

Pepperoni bites

Du kan sagtens bruge rester af bagte blomkålsris til pepperoni-bites. Hvis du ikke har rester, bager du bare en portion i ovnen. Brug, hvad du har af revet ost i køleskabet – et par æg og nogle skiver pepperoni, så er du klar. Det er virkelig nemt.

Pepperoni bites


Pepperoni-bites:

  • 300 g blomkål
  • 100 g revet ost (Fx cheddar og mozzarella)
  • 3 æg
  • Salt, hvidløgspeber
  • 2 spsk olivenolie eller rapsolie
  • Ca. 10 Pepperoniskiver

Riv blomkål i fine skiver på en foodprocessor. Vend med salt, peber og olie, bred ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag 20-30 minutter ved 200 grader varmluft.

Vend den bagte blomkål med revet ost og æg. Skær pepperoniskiverne mindre stykker. Bland de fleste i dejen, og gem et par stykker til pynt. Fordel massen i ca. 8 silikonemuffinsforme. Læg pepperoniskiver oven på.

Bag i 15-20 minutter ved 200 grader varmluft.

Servér med det samme, eller opbevar i en lufttæt bøtte på køl.

Pepperoni bites

3 comments on “Pepperoni-bitesTilføj din

  1. Hej Fru Kofoed
    Vil du pinde ud for en hjælpeløs “kok” som mig, hvad du mener med at rive blomkålen i skiver? Bliver det ikke bare til “smulder” (som jeg også tænker er nemmere at blande med æg og ost) 😉

    1. Hej Christina. Jeg skal prøve 🙂 Der er ret stor forskel på at bruge skive-indsatsen og rive-indsatsen på et rivejern/en foodprocessor. Skiverne bliver selvfølgelig, som du skriver, lidt “smuldrede”, men slet ikke, som hvis du havde revet det groft. Når jeg bager blomkålsris i ovnen (som er basen for denne opskrift), river jeg dem altid i skiver. De får lidt mere “bid” og bliver ikke så sjaskede. Jeg har ikke prøvet at lave opskriften her med groftrevet blomkål, så jeg skal ikke kunne sige, at det ikke virker – men det var i hvert fald forklaringen på, hvorfor jeg anbefaler at rive blomkål i skiver.
      Vh Louise

  2. Ok, tak for svar.
    De ser så lækre ud, så Jeg tænker, jeg vil prøve, hvordan de bliver med groftrevet blomkål (ejer nemlig ikke nogen foodprocessor), så det må blive et eksperiment 🙂

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: