Peberfrugtpesto

Peberfrugtpesto

Peberfrugtpesto


Hvis man følger mig på Instagram, har man sikkert set nærmest kriminelle mængder af peberfrugtpesto i min feed denne uge! Jeg er simpelthen så vild med den pikante, fyldige dyppelse, som højner næsten ethvert måltid. Og nå ja, så er den total LCHF-venlig!

Jeg havde en pakke halvkedelige peberfrugter liggende i køleskabet, som skreg på at blive brugt, i den forgangne weekend. Samtidig havde jeg en travl uge foran mig, hvor jeg vidste, at den ville stå på travlhed og restemad – og så er det altså genialt at have sådan en lille, lækker sag i køleskabet, som forvandler restemad til festmåltider. Det kan helt sikkert anbefales! Her har den været på bordet sammen med rester af farsbrød, og her til aften har den løftet en gang Ikea-kødboller til nye kulinariske højder 🙂

Som sagt, så har det altså været en af de heftige uger – derfor har der også været lidt stille på bloggen. Jeg er for alvor ved at være oppe i gear igen oven på min lungebetændelse, og det betyder, at der skal gøres kål på de lange to-do-lister på arbejde med opgaver, der skulle have været løst for flere uger siden. De sidste par dage har virkelig været lange og krævende, men heldigvis også sjove. I morgen har jeg en kort hjemmearbejdsdag, hvor jeg gerne også liiiiige skal nå at bage en lille fredagskage her til bloggen 🙂 Derefter har min svoger fået den geniale idé at tage initiativ til en familieudflugt til vinudsalg i Ludvig Bjørns Vinhandel og efterfølgende ost og rødvinshygge – den slags idéer burde der virkelig genereres flere af! 🙂

Nå, men nu kommer der i første omgang lige en opskrift på den skønne peberfrugtpesto. Enjoy!

Peberfrugtpesto


 Peberfrugtpesto

  • 2 peberfrugter, gule eller røde
  • ½ rød chili, befriet for kerner og hinder
  • 50 g mandler
  • 50 g parmesan
  • 1 tsk kapers
  • 1 fed hvidløg
  • Krydderier: Salt, peber og oregano
  • 2 spsk citronolie + neutral olivenolie til stegning

Gør peberfrugterne i stand, og skær dem i grove stykker. Steg dem på en pande i olivenolie, til de er møre. Tag panden af varmen, og lad peberfrugterne køle lidt af.

Kom rød chili, mandler, parmesan, kapers, hvidløg og krydderier i en foodprocessor eller kraftig blender. Tilsæt peberfrugterne, og blend – du bestemmer selv, om det skal være en grov eller fin peberfrugtpesto.

Tilsæt citronolie for et friskt pift til pestoen, og blend igen. Smag til med krydderier.

Opbevar din peberfrugtpesto på køl i et rent glas. Den holder sig fint i en lille uges tid og smager fantastisk som tilbehør til kød, til morgenæggene eller som smørelse, hvis du laver sandwiches.

3 comments on “PeberfrugtpestoTilføj din

  1. Uhmmm. Har ligelavet denne pesto, som nu skal nydes til hakkebøffer, der har været en tur på grillen.
    Super nem pesto-opskrift

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: