Peanut-appelsindip

Peanut-appelsindip

Peanut-appelsindip


Denne her peanut-appelsindip har været på bloggen en gang før, i indlægget om vietnamesiske forårsruller. Men jeg synes, den er så god, at den fortjener sit eget indlæg!

Dippen er god både til at dyppe rispapirsruller i, men også som salatdressing på en sprød kålsalat er den helt uovertruffen. Den får sådan cirka alt til at smage godt. Især grøntsager.

Jeg lavede den med Kikkomans nye, økologiske soya, som jeg har fået tilsendt som sponsorgave. Det er altid lækkert, når økologi opprioriteres hos de store, kendte mærker, så den sagde jeg straks ja til at prøve. Jeg fik også Kikkomans soya  med reduceret saltindhold, som jeg ofte bruger i forvejen. Jeg elsker salt – jo værre jo bedre – men Kikkoman får indimellem lidt høvl for, at deres soya er så salt, at man ikke kan smage de andre aromaer ordentligt. Og eftersom der findes hele 300 forskellige aromaer i soya, er det jo synd, hvis de bliver helt overdøvet af salt. Den økologiske soya har smager dog dejligt og har masser af kraft og umamismag.

Peanut-appelsindip

Vi har et særligt forhold til Kikkoman i min familie: For mange år siden, da min nevø Rasmus var omkring 2 år, var han frygtelig kræsen og gad ikke spise ret meget. Men en dag kom min søster ud i køkkenet og så knægten sidde med den store 1-liters Kikkoman-flaske for munden og tylle det ned. Han havde vist nået at få omkring en halv liter i sig, inden hun fik flasken vristet fra ham. Det er helt sikkert en PR-vinkel, som Kikkoman ikke har overvejet i deres markedsføring: “energidrik til kræsne babyer”.

Og med offentliggørelsen af dén historie, fik jeg vist lige sikret mig godt og grundigt mod, at det bliver Rasmus, der kommer til at tage sig af mig i min alderdom! Oh well, i det mindste undlod jeg den bræk-historie, som fulgte efter det voldsomme soya-indtag! Og jeg har stadig 8 nevøer og niecer tilbage, som ikke hader mig 😉

Anyways: her adskillige år senere tænker jeg stadig på Rasmus, hver gang jeg ser eller hører navnet “Kikkoman”. Hvordan udtaler I det i øvrigt? KikkoMAN eller KIkkoman?

(Indlægget indeholder sponsoreret indhold fra Kikkoman)

Peanut-appelsindip


Peanut-appelsindip

  • 4 spsk soja
  • 1 spsk peanutbutter
  • 1 tsk honning
  • 2 tsk hvid balsamico
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk sesamolie
  • 1 tsk sambal oelek
  • Saft af 1 appelsin
  • Salt og peber’

Kom i et højt blenderglas, sæt stavblenderen på, og blend godt sammen. Smag til.

Opbevar peanut-appelsindip på køl, og brug den til at dyppe rispapirsruller i, som salatdressing, som dip til gulerødder og andre grøntsager – eller hvad du kan finde på.

Peanut-appelsindip

0 kommentarer til “Peanut-appelsindipTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *