Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte

Madbloggerudfordringen #3: Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte

Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynteJeg har rigtig længe haft lyst til at lave en pandekagekage – altså en lagkage, hvor bundene er pandekager. Så da denne omgang af Madbloggerudfordringen havde en særlig udfordring i det søde køkken, var jeg ikke sen til at slå til. Udfordringen lyder på, at man skal kreere en ret, hvori der indgår:

  • Bær
  • Spiselige blomster/krydderurter
  • Chokolade

Jeg har brugt mine chokopandekager med banan og boghvede som bunde i pandekagekagen. De har en rigtig god, fast konsistens, som fint bærer en lagkage – de er næsten stærkere end almindelige lagkagebunde, faktisk. Og så indeholder de jo (næsten) chokolade – i hvert fald kakao. Bærrene – ja, det kunne jo næsten ikke blive andet end søde, danske jordbær! Og hvis der er noget, der klæder jordbær godt, så er det mynte og hyldeblomst. Så kagen lavede nærmest sig selv!

Som creme har jeg brugt mascarpone twistet med lidt creme fraiche, sødet med banan og rørt med mynte, lime og vanilje. Jeg overvejede også at røre lidt hyldeblomstsaft i, men jeg kunne ikke få en sukkerfri, da jeg var ude at handle, og hvis jeg køber en af de gode med sukker, ja så ender jeg som et rent sukkermonster og drikker det hele på 2-3 dage! Men jeg tror bestemt, cremen kunne blive endnu bedre med en lille sjat hyldeblomstsaft.

Kagen er rigtig fin og sommeragtig. Den gør sig godt på et kagebord (måske som dessert til Skt. Hans-festen?), men hvis du er rigtig fræk, så smider du den på bordet som det søde indslag til en brunch! Kan du se det for dig? 🙂

Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte

Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte (ca. 4-6 personer)

Mascarponecreme med mynte:

  • 1 bøtte mascarpone
  • 1 banan, most med en gaffel
  • 1 spsk creme fraiche, 18 eller 38%
  • Saft og skal af ½ lime
  • 1-2 stilke frisk mynte, finthakket
  • ½ tsk vanilje

Pynt: Mynte, hakket mørk chokolade og hyldeblomster

Steg chokopandekagerne, og lad dem køle helt af.

Rør mascarponecremen, kom den i en sprøjtepose med tyl (eller bare en almindelig plastikpose), og læg den på køl, mens du ordner jordbærrene. Den bliver kun bedre af at trække lidt.

Rens jordbærrene, fjern blomsten, og skær bærrene i pæne skiver. Nu er du klar til at lægge kagen sammen:

Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte
Bunde – tjek; Mascarponecreme – tjek; Jordbær – tjek! Så er vi klar!

Sprøjt mascarponecreme på den første bund, og læg jordbærskiver på. Drys med lidt hakket mørk chokolade. Læg næste pandekage på, og gentag. Øverste lag pynter du fint, som du har lyst til, med jordbærskiver, hakket chokolade og hyldeblomster.

Kagen bliver rigtig god af at trække nogle timer, så du kan med fordel lægge de to nederste lag sammen, lægge den øverste pandekage på og så sætte kagen på køl. Lige inden servering anretter du det øverste lag.Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte

Madbloggerudfordringen 3 - Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynte

6 comments on “Madbloggerudfordringen #3: Pandekagekage med jordbær, chokolade og mynteTilføj din

  1. Det ser enormt lækkert ud! Vi har vist fået næsten samme idé, for jeg mit bidrag bliver nok også en pandekagekage, dog i en lidt anden version.
    – ville ønske jeg lige havde et stykke af denne, mhh 😉

    Kh Anna
    – anna-mad.blogspot.dk

    1. Hehe, great minds think alike, som man siger, Anna! 🙂 Jeg glæder mig til at se din pandekagekage!
      Kh Louise

  2. Hvor ser det lækkert ud. Sikke en god ide at bruge pandekager som lagkagebunde. Det må jeg helt sikkert prøve en dag.

    1. Ja, det er altså smart – og så er det bare så hyggeligt, at det hedder en pandekagekage 🙂 Det kan være, at du kunne lave noget med alle dine rabarber – fx blande dem i mascarponecremen…?

  3. Jeg tænker at invitere gæster snart, blot for at kunne servere denne til dessert!
    MUMS.

    Tusind tak fordi du var med på endnu en udfordring,
    Kh La Cucina Nada

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: