Om køkkenindretning, livsstilsændringer og andet godt

I dag skal det handle om noget, som ikke direkte er mad, men som er meget apropos navnet på min blog – nemlig mit køkken. Helt bogstaveligt! Det skal også handle om at sætte trumf på i en livsstilsændring og indrette sig efter det liv, man lever, og ikke et liv, man engang har levet og/eller måske vil leve i fremtiden. Er du hooked eller bare forvirret?

Det hele startede, da vi for et par uger siden kom hjem fra Sverige, hvor vi havde været i ICA Maxi (aka Himmerige på jord!) og købe en masse skønne ting til en meget billig penge. Creamy kokosmælk, mandelmel, Sukrin, kokosolie og en masse dejlige oste. Klokken var mange, da vi kom hjem, og jeg ville egentlig have været på hovedet i seng, men så skulle jeg bare lige sætte tingene på plads i køkkenet først. Og så greb det ellers om sig! For da jeg åbnede mine kolonialskuffer, blev jeg pludselig så irriteret! De var fulde af dejlige, dyrt indkøbte opbevaringsglas og beholdere – som var fyldt af mad, vi ikke spiser mere! Mel, pasta, ris, sukker og en masse andre ting, som engang var en naturlig del af hverdagen herhjemme. Oveni og mellem opbevaringsglassene var en masse ramponerede poser presset ned med mandelmel, nødder, kerner, kokoships og alle de andre ting, som jeg bruger hele tiden nu. Skulle jeg virkelig mase alle mine dejlige, nye varer ned i det rod vel vidende, at det ville blive superbesværligt at finde noget af det igen? Det var jo for dumt.

Da vi for et halvt år siden besluttede at prøve lchf af, var jeg egentlig ikke indstillet på, at det skulle være en permanent livsstilsændring. Helt ærligt, så havde jeg tænkt at give det et par måneder, tabe nogle kilo – og så ligeså stille liste brød, pasta kartofler osv. ind igen og moderere det i fht. fedt og protein i en forholdsvist afbalanceret kost. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg ville blive så glad for min nye kost, som jeg er endt med at blive. Jeg har altid hadet kure (og ja, jeg kaldte det kure!), hvor man skulle udelukke/minimere sukker og kylhydrat fra sin kost. Det har været surt og trist og noget, jeg kun gjorde for at blive nogle kilo lettere. Jeg har altid med længsel set frem imod at kunne gå tilbage til min “normale” kost med pasta, ris, kartofler, bland-selv-slik osv. Derfor ryddede jeg heller ikke drastisk ud i mine skuffer tilbage i januar, men puttede stille og roligt mine nye lchf-produkter ned oveni skufferne, efterhånden som de fandt vej ind i mit køkken.

Det er virkelig kommet bag på mig, at jeg i dag ikke har spist pasta eller ris i over et halvt år – og at jeg ikke savner det det fjerneste! Jeg har heller ikke rørt sukkerslik – og det skræmmer mig ikke at tænke på, at jeg teknisk set kunne gå gennem resten af mit liv uden at røre en lakrids. Jeg spiser indimellem en kartoffel eller en skive brød, når jeg er ude, og jeg napper gerne en helt almindelig kugle is nede ved det lokale ismejeri – men herhjemme har jeg slet ikke noget behov for at producere den slags ting. Jeg har det så rart med mine grøntsager, mit kerneknækbrød, min kokosolie, min ost, min mørke chokolade, mine sukkerfri desserter og alle de andre ting, som er min kost nu.

Derfor besluttede jeg i den sene nattetime (man er vel B-menneske!) at give skufferne den helt store overhaling! Ud med grovpasta og ris, ind med kerner og glutenfri meltyper. Ja, det var lidt spild-af-mad-agtigt (fyh!), men flere af tingene var faktisk også blevet for gamle, så det var ok. Nogle enkelte ting fik lov at overleve – indtil videre! Nogle rugkerner, nogle linser, noget kamutmel og ironisk nok 2 kg sukker, som jeg sikkert aldrig får brugt. Men lige nu står de ikke i vejen, og det er en sand fornøjelse at åbne mine skuffer nu og blive mødt af synet af ting, som jeg har lyst til at putte i mund og mave.

 

Skuffeoprydningen inspirerede os til endnu en ændring i køkkenet, som vi længe har taget tilløb til: nemlig at sætte vores mikroovn på loftet. Den har ikke været brugt ret meget på det seneste, og vi var trætte af, at den stod og optog plads i vores allerede godt proppede køkken. Jeg brød mig ikke af smagen af kød, der var optøet i den mikroovn, og jeg syntes aldrig, madrester blev varmet ordentligt op. LCHF-brød kan optøs på brødristeren, og skulle vi nogensinde få lyst til at lave en skål popcorn, finder vi nok ud af at poppe dem i en gryde – det smager også 100 gange bedre!

Nu bliver jeg glad, hver gang jeg går ud i vores køkken. Jeg føler, at det passer til det liv, vi lever nu – og ikke et liv, vi engang har levet, eller et liv, hvor vi måske engang kunne finde på at bruge en mikroovn eller koge en grydefuld pasta til aftensmad. Det kommer alligevel højst sandsynligt ikke til at ske – og det er en hel befrielse at stå ved de livsstilsændringer, vi har foretaget, og ikke hænge fast i fortid og gamle vaner.

Har du lignende erfaringer med livsstilsændringer? Så smid gerne en kommentar 🙂