Mit køkken

I mine køkkenskabe

5I mine køkkenskabe


En lchf-livsstil kan sagtens baseres på råvarer udelukkende købt i det lokale supermarked: grøntsager, æg, kød, ost osv. Men i helsekosten kan man finde nogle spændende ting, som kan gøre det lidt sjovere fx at give sit i kast med lchf-bagværk. Her kommer de ting, jeg gør min hverdag sjovere med.

En lille note:
Linksene på siden her fører over på LCHF-butikken eller til Viivaa.dk eller Helsebixen, som har gode produkter til en sukkerfri og glutenfri lchf-livsstil. Linksene er affiliate-links, som giver mig en mindre provision, hvis du køber noget i butikken. Det koster naturligvis ikke dig noget at klikke på affiliatelinks. Indtjeningen fra annoncering hjælper til at finansiere den tid og de ressourcer, jeg bruger på at blogge. Læs mere om annonceringspolitik her.


Gode lchf-produkter

Sødemidler:

Fibersirup Gold
Fibersirup Clear

Fibersirup

Fibersirup-produkterne er geniale til bagværk, hvor man ikke bare går efter sødme, men også sukkerets sprøde, seje struktur. Fx marengs, karamel, sprøde småkager osv. Siruppen består af et plantefiber, som hedder isomalto-oligosakkarid (IMO-sirup) og har en sødningsgrad på 60 % i forhold til almindeligt sukker.

Sukrin
Sukrin Gold
Sukrin Melis

Sukrin

Sukrin-produkterne bruger jeg hele tiden. Min favorit er Sukrin Gold, som giver en naturlig, rund sødme – lidt henad brun farin. Sukrin og Sukrin Melis kan godt give en lidt “kølig” smag”. Derfor bruger jeg dem gerne i kombination med andre sødemidler. Sukrin Melis er egentlig lidt overflødig at have i skabet, da du kan få den ved at blende almindelig sukrin fint. Men jeg synes alligevel, det er rart nok at have handy til glasurer osv.

Kokossukker

urtekram-kokossukker

Kokossukker er et helt naturligt sødemiddel med lavt GI. Dog er det slet slet ikke sukkerfrit eller kaloriefrit, så brug det med måde. Leveren har også lidt svært ved at omsætte kokossukker, og spiser du for meget, kan det ophobe sig i leveren og være skadeligt. En kage med kokossukker engang imellem burde dog ikke være noget problem.

Yacon-sirup

Yacon-sirup har, så vidt jeg husker, et GI på omkring 3, hvilket er sindssygt lavt. Den søder dejligt og kan, i modsætning til mange andre lignende sirupper (fx agavesirup) omsættes i kroppen. Den er lidt dyr i drift, men giver en skøn, sød og rund smag til bagværk og andet.

Mel og bageprodukter:

Pofiber og husk

Pofiber

Pofiber stabiliserer lchf-bagværk og gør det mere fast/sprødt. Det er lavet på tørrede kartoffelfibre og indeholder 17 g kulhydrat pr. 100 g. Men da det er utroligt drøjt, fungerer det alligevel rigtig godt i low-carb-bagværk, da der skal bruges meget små mængder.

gul HUSK og Almindelig grøn HUSK

Du tænker måske, at HUSK er sådan noget, gamle mennesker drikker for at holde maven i orden. Men det fiberholdige produkt er enormt velegnet til low-carb-bagværk. Det er enormt væskeabsorberende og giver saftigt og sammenhængende bagværk. Gul og grøn HUSK er vist dybest set det samme produkt – den gule er bare pulveriseret og derfor mere velegnet til bagværk.

Fedtreduceret mel

Fedtreduceret mandelmel
Almindeligt mandelmel
Fedtreduceret sesammel
Fedtreduceret kokosmel

Alle de fedtreducerede meltyper kan det, at de kan stabilisere bagværk og suge enormt meget væske til sig. De bruges i små mængder i lchf-bagværk, og man kan rimelig frit bytte dem for hinanden, alt efter hvilken smag man vil have frem. Almindeligt mandelmel er blancherede mandler, der er malet til fint og luftigt mel. Jeg har skrevet noget om de forskellige typer mandelmel her. Læs det, hvis du overvejer, om du kan bytte meltyper for hinanden.

Nudler mm.

Bønnepasta
Shirataki-nudler

Bønnepasta med svampesovs

Hjemmelavede cup noodles

Pasta- og nudel-erstatningerne her bruger jeg, når det skal være lidt ekstra lækkert. Til hverdag bruger jeg mest græskar- og squashpasta (lavet med et juliennejern), men engang imellem kan jeg godt lide at få den lidt tungere og mere solide pastasmag. Bønnepastaen er rig på protein, men desværre også på kulhydrat. Den er ikke sådan rigtigt low-carb, men et godt kompromis, synes jeg. Den mætter nemlig sindssygt godt pga. det høje proteinindhold, så man kan ikke spise ret meget i fht. almindelig pasta.

Shirataki-nudlerne er til genæld helt og aldeles low-carb. De er lavet på en form for svamp (japanerne finder på så mange vilde ting) og smager ikke særligt fantastisk i sig selv – men i en god sovs eller suppe smager de helt som almindelige nudler.

Andet:

Chiafrø

Chiafrø

Chiafrø bruger jeg til grød, bagværk, greenies og meget andet. De er betegnet som en “superfood” og indeholder både protein, fibre, gode fedtsyrer – og så hjælper de til at trække giftstoffer ud af kroppen, siges det.

Extra Creamy Coconut Milk

Santa Maria Extra Creamy Coconut Milk

Der findes mange forskellige slags kokosmælk, men stort set alle madbloggere, jeg kender, sværger til denne her. Den er cremet, tyk og genial til alle smoothies, greenies, grød, gryderetter osv. Kun hvis du skal piske kokosfløde, vil jeg anbefale at købe en almindelig dåse (økologisk) kokosmælk.

Kokoschips

Kokoschips er tørret kokosnøddekød. Det er fint at pynte kager med og supergodt i müsli eller bare som drys på yoghurt.

Kakaonibs

Kakaonibs er tørrede kakaobønner, hakket i småstykker. De smager af chokolade – men uden sødme. De er lækre til at pynte kager med, blande i granola – og masser af andre ting.

(Fra Helsebixen:)

Kakaosmør

Hvis du har lyst til at prøve at lave din egen chokolade, er kakaosmør et must. Det er helt hårdt, når du køber det, og skal lige smeltes inden brug. Bland med kakaopulver og sødemiddel – og du har skøn, hjemmelavet chokolade.

Hvid miso

Med hvid miso i huset kan du lave den lækreste miso-dressing. Det kan virkelig anbefales.

Xanthangummi

xanthangummi

Xanthangummi får glutenfrit bagværk til at gelere og tykne. Du kan også bruge det i is og dermed undgå den grynede fornemmelse, man kan få i hjemmelavet is.

(Fra Viivaa.dk:)
Arrowrootpulver

arrowroot

Arrowroot er et low-carb-produkt, som kan give dit glutenfrie bagværk den “seje” krumme, som man savner fra almindeligt brød. Det er udvundet af en tropisk plante og helt naturligt.

Valleproteinpulver

Proteinpulver er ikke noget, der fylder så meget i min hverdag – men jeg bruger det indimellem, når jeg bager eller laver smoothies el.lign. og gerne vil have lidt mere fylde. Valleproteinpulver er så godt som uden smag.

0 comments on “I mine køkkenskabeTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: