No-bake Bountytærte

No-bake Bountytærte

No-bake Bountytærte


Fredagskagen er i denne uge blevet til en lørdagskage – eller retterere en lørdagstærte! No-bake bountytærte er navnet. Min Bountykage, som jeg lavede for nogle uger siden, var så god, at konceptet med kokos og chokolade og kokos godt kunne tåle også at blive omsat til tærteform.

Bountytærten var med i byen i går aftes. Vi var sammen med mine gamle kolleger (samme mennesker, som vi også tager på den årlige juletur til Lübeck med) til en aften med store mængder ost, pølse, og rødvin! Og masser af hygge, grin og den slags virkelig dumme, indforståede humor, som man kun har med folk, man har arbejdet tæt sammen med i 2 år på en vanvittig arbejdsplads 🙂

Jeg havde lovet at tage noget chokoladesvineri med – uden egentlig helt at vide, hvad jeg mente med det, da jeg sagde det! Jeg havde besluttet mig for, at mine Snickersbidder skulle med, men jeg syntes alligevel, der manglede noget. Og så var det, at idéen om en no-bake Bountytærte opstod. Lækker, sød og svampet bund med mandler, kokos og dadler – og så en tung, mørk chokoladeganache på toppen med endnu mere kokos. Den blev godkendt som ægte chokoladesvineri i går aftes – prøv selv! Imens plejer jeg lige mit meget trætte hoved med Faxe Kondi Free og ting med salt i 🙂

No-bake Bountytærte


No-bake Bountytærte

(Rigeligt til 6 personer)

Bund:

  • 75 g mandler
  • 50 g groft kokosmel
  • 75 g bløde dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 nip salt

Chokolade-ganache med kokos:

  • 250 g god mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • 1 nip salt
  • 50 g groft kokosmel

Pynt: Kokosflager

Lav først chokolade-ganachen:

Hak chokoladen fint, og kom den i en skål sammen med salt. Varm fløden op til lige under kogepunktet, og hæld den over chokoladen. Lad det stå i et par minutter, inden du rører det sammen til en tyktflydende, ensartet creme. Dæk med film, og sæt på køl i et par timer.

No-bake Bountytærte

Så er det bare bunden, der mangler:

Kom mandlerne i en foodprocessor, og blend til groft mel. Tilsæt de andre ingredienser, og blend til en grov, ensartet masse. Pres massen ud i en stor springform (Ø25).

No-bake Bountytærte

Rør chokolade-ganachen sammen med kokosmel, og fordel over kagebunden. Sæt kagen på køl, til ganachen har sat sig og er blevet fast, men stadig blød og svampet.

Pynt kagen med kokosflager, og servér.

4 comments on “No-bake BountytærteTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: