Tænk, i dag er det præcis 1 måned siden, at min mor døde. Jeg forstår slet ikke, at det kan være rigtigt. På en måde føles det som en evighed. På en måde føles det, som om det var for 1 sekund siden. Folk stiller hele tiden det uværgelige spørgsmål: “Hvordan har du det?” Og hvordan skal man dog kunne svare på det? Det er jo et komplekst maskineri af følelser, der kører rundt i kroppen på mig – tristheden og savnet af min mor går hånd i hånd med glæden over de små, gode ting i hverdagen: arbejde, gode venner, familie, smukke vintersolskinstimer, musik, et dejligt hjem… Det hele er blandet sammen i én stor pærevælling, hvor jeg er glad og ked af det på samme tid. Jeg har overvejet at gå rundt med et skilt, hvor der står: “Please, lad være med at spørge mig, hvordan jeg har det. Snak med mig om alt muligt andet!” – men det er måske også sådan lidt et asocialt signal at sende…
Jeg ved ikke, hvornår man bliver et normalt menneske igen ovenpå sådan et tab. Jeg tænker, at det må være muligt – halvdelen af verdens befolkning har vel i sagens natur mistet mindst én forælder, og de fungerer jo alligevel. Det er bare svært at tro på, når det er én selv, døden rammer for første gang. Jeg går stadig og småsnakker med hende – og jeg har en fornemmelse af, at hun et eller andet sted stadig kan mærke, når jeg tænker på hende og savner hende. Kald mig bare tosset, men det tror jeg altså!
Nå, men hvad har alt det med smørstegte bønner og min nevø Nickolai at gøre? Det skal jeg forklare:
I dagene op til min mors død boede vi nærmest på Herlev Hospital. Min søster og svoger bor lige i nærheden, så deres hjem blev omdannet til en slags kommandocentral, hvor folk kunne gå i bad og spise lidt mad på skift. Nickolai var ved at være træt af at se sin madblogger-moster sidde åndsfraværende og gumle på guldkarameller, hvidt brød og andet af det junk, man lige kunne overskue at proppe indenbords ved sengekanten – så en aften lavede han mad til os hjemme i “kommandocentralen”: Squashpasta med kødsovs – og så de her smørstegte bønner med feta, som i al sin enkelhed er noget så geniale. De smagte nok ekstra godt, fordi det var den første rigtige mad, jeg havde fået i flere dage – men nu har jeg også prøvet at lave dem herhjemme, og de er altså bare fantastiske! Derfor skal I have opskriften. Spis dem lige under lidt mere lykkelige omstændigheder, end jeg gjorde, ikke? 🙂
Nickolais smørstegte bønner med feta
(til 2 personer)
- Ca. 200 g frosne grønne bønner
- 1 rødløg
- ½ rød peberfrugt (kan udelades)
- 1-2 fed hvidløg
- Lidt olivenolie og 30-40 g smør
- Salt og peber
- Feta – så meget, som du har lyst til. Måske 50 g? (jeg lavede det lidt på slump og fik ikke vejet af)
Skær løg og peberfrugt i små skiver/både, og hak hvidløget fint.
Varm en pande op, og steg først løg og hvidløg i olie og smør (RIGELIGT SMØR!). Tilsæt de frosne bønner – de skal ikke være tøet op på forhånd. Skru ned for panden, krydr med salt og peber, og lad det stå og simre, så bønner bliver dejligt bløde og suger godt med smør til sig. Tilsæt peberfrugten de sidste 2-3 minutter, og smuldr feta udover lige inden servering.
De smørstegte bønner smager godt til sådan cirka alt!
0 comments on “Nickolais smørstegte bønner med feta”Tilføj din