Nemme Snickersbidder

Nemme Snickersbidder

Nemme Snickersbidder


Jeg er virkelig forelsket i kombinationen “chokolade + peanuts + sødt” lige for tiden. Mine bananis forleden var bare mit største hit længe – indtil jeg kom på de her nemme Snickersbidder! I modsætning til isene kræver de nemlig ikke, at man venter flere timer på indfrysningen. Det er “instant craving relief” – hvis man lige kan klare at vente en times tid på, at chokoladen sætter sig i køleskabet.

Der findes mange – som i virkelig mange! – opskrifter på lchf Snickers på nettet! Jeg har også selv lavet lchf Snickers før her på bloggen. Fejlen ved mange af opskrifterne på lchf Snickers er, efter min klare overbevisning, at de mangler den karamel, som er karakteristisk for en rigtig Snickers! I min egen opskrift på lchf Snickers har jeg brugt dadelkaramel, og det er simpelthen den ypperligste version af Snickers efter min mening. Men det tager tid at lave karamel og samle chokoladerne pænt – og den tid har man ikke altid, når man står i akutte chokolade-cravings, vel?!?

Derfor har jeg lavet denne her opskrift på nemme Snickersbidder, hvor man ganske enkelt kommer friske dadler i chokoladen sammen med peanuts og peanutbutter. Easy peasy. Man får den søde smag fra dadlerne, som for mig godt kan gøre det ud for karamel, og kombinationen af mørk chokolade og salte peanuts er som altid fantastisk. Den franske nougat, som også er en del af Snickers-konceptet må jeg engang finde ud af, hvordan jeg kan få inkorporeret. To be continued…

Nemme Snickersbidder


Nemme Snickersbidder

  • Ca. 150 g god, mørk chokolade
  • 2 tsk peanutbutter (helst en med lavt sukkerindhold)
  • 2 dadler uden sten
  • 1 god håndfuld salte peanuts

Smelt chokolade og peanutbutter over et vandbad. Hak dadler og peanuts groft, og rør dem i chokoladeblandingen. Hæld det hele i et fad beklædt med bagepapir, og glat det ud. Sæt på køl en times tid eller to, til chokoladen er stivnet

Så er det bare at skære dine Snickersbidder ud i passende størrelser (og man bestemmer jo, som altid, selv, hvad der er passende!) og nyde dem.

2 comments on “Nemme SnickersbidderTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: