Nem hverdagsdessert: blåbærkompot med vanilje, skyr og mandler

Nem hverdagsdessert: Blåbærkompot med vanilje, skyr og mandler

Nem hverdagsdessert: blåbærkompot med vanilje, skyr og mandler
En hurtig hverdagsdessert med protein, sundt fedt og vitaminer

Her er en lille, nem og sund hverdagsdessert til aftener, hvor den søde tand kræver sin ret, men hvor man også gerne vil kunne stille sig på vægten med god samvittighed dagen efter. Desserten er, i al beskedenhed, ret genial, synes jeg: Skyren giver et godt proteinboost lige ingen sengetid og holder (bilder jeg mig ind) forbrændingen oppe natten over. Mandlerne dækker behovet for monuumættet fedt, mens blåbærrene giver vitaminer og antioxydanter uden at forstyrre blodsukkeret. Alt i alt en dessert, som man godt kan tillade sig at spise på en hverdagsaften.


Nem hverdagsdessert: Blåbærkompot med vanilje, skyr og mandler – 1 portion:

  • 1 håndfuld frosne blåbær
  • 1 knivspids rent vaniljepulver
  • 1 tsk Perfect Strø (eller andet sødemiddel)
  • 1 tsk limesaft
  • 3 spsk skyr
  • 1 håndfuld mandler

Det er jo efterhånden blevet livsfarligt at spise frosne bær. Egentlig skal man vist koge dem et par minutter, men det bliver simpelthen for omstændeligt til, at jeg orker det. Jeg har overvejet at lave en stor portion “blåbærkompot” og have den stående i køleskabet til nogle dages dessert. Så ville jeg gide svine en gryde til. Men indtil jeg får taget mig sammen til det, klarer jeg mig med følgende metode: jeg komme blåbærrene i et glas, overhælder dem med spilkogende vand og lader dem stå i glasset 1 minut. Herefter sir jeg vandet fra og overhælder med resten af det kogende vand fra elkedlen.

Herefter kommer jeg bærrene tilbage i glasset og tilsætter vaniljepulver, sødemiddel og limesaft. Så er det bare at fordele skyr over blåbærkompotten og drysse med hakkede mandler. Det er da en nem hverdagsdessert!

Desserten kunne sikkert også gå som morgenmad, hvis man ikke som jeg har behov for noget lidt tungere på den tid af dagen.

(Indlægget indeholder affiliate-links)

0 comments on “Nem hverdagsdessert: Blåbærkompot med vanilje, skyr og mandlerTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: