Mokka chiagrød

Mokka chiagrød

Mokka chiagrød

Da jeg for en god uges tid siden så denne opskrift hos Madbanditten, vidste jeg, at en ny klassiker var født. Chiagrød med kaffesmag. Genialt! Men jeg følte mig lidt snydt af overskriften “chiamousse med mokkasmag” – for i min verden betyder mokka: kaffe + chokolade. Derfor måtte jeg straks lave grøden med både kaffe og den vidunderlige raw kakao, som smager lige en tand bedre end den billige nede fra Netto.

Jeg har tidligere været sådan en, der tænkte, at jeg ikke skulle hoppe på den dér vogn med raw kakao. Det var for primadonnaer og gastronørder. Men så smagte jeg den – og var solgt! Fidusen er, at den “rå” kakao under forarbejdningen ikke har været opvarmet til over 40 grader. Derfor har den en meget mere fyldig og – efter min mening – sød smag, og den bevarer flere af kakaoens gode egenskaber. Prøv den selv og fortæl mig, om jeg har ret!

Nå, men grøden her er som sagt helt fantastisk! Jeg spiser den gerne som en lille morgenmadsdessert på morgener, der gerne må være en lille smule ekstra hyggelige. Den kunne også sagtens gå som en sød hverdagsdessert.

Mokka chiagrød

Mokka chiagrød

  • 1 dl ekstra creamy coconut milk fra Santa Maria
  • 1 spsk chiafrø
  • ½ spsk hampefrø (kan erstattes af ekstra chiafrø)
  • 1 tsk pulverkaffe
  • ½ tsk Raw kakaopulver (kan erstattes af billig kakao fra Netto)
  • 3-4 dråber flydende SØD
  • 1 nip vanilje + 1 lillebitte nip salt
  • 1 tsk mandelsmør (kan udelades, men smager dejligt!)

Rør alle ingredienserne sammen i et glas med tilhørende låg, og smag til med sødemiddel. Sæt på køl med låg på i mindst ½ time, gerne natten over. Så er din mokka chiagrød lige klar til at spise!

2 comments on “Mokka chiagrødTilføj din

  1. Ha ha hvor skørt altså, det var jo mig der gav Jane moccachiagrød på hjerne da jeg fortale om mine eksperimenter med den, og imorgen kommer min version – hi hi så skørt altså (; blogland flyver over af moccachiagrød (;

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: