Mit køkken 2:2

I går delte jeg første del af historien om vores dejlige køkken. I dag skal det handle om den proces og tidsplan, der var involveret i at få det på benene. Og så bordpladen, som er et kapitel for sig 🙂

Hvis du har forsøgt at besøge bloggen tidligere i dag, har du måske måttet gå forgæves. Bloggen var endnu engang ramt af et hacker-angreb, og jeg har først haft tid til at få det fixet her til aften. Jeg må seriøst snart hyre en eller anden Lisbeth Salander-type til at tage hævn over de spader, der finder morskab i at hacke mig!

Nå, men nu er jeg da online igen og klar til at fortælle mere om vores skønne køkken!

Tidsplanen

Nu indrømmer jeg lige noget lidt pinligt – I må ikke sige det til nogen, vel? Inden køkkenprojektet begyndte, havde jeg en naiv forestilling om, at man kunne sætte et nyt køkken op på en uge eller 2. Okay, det kan man måske også – hvis man har et velprepareret rum og et stort crew af erfarne håndværkere tilgængelige 24/7. Men i vores tilfælde: not so much! En måned var vist mere passende.

Selve det at pille et køkken ned og sætte et nyt op tager måske i sig selv ikke meget mere end en uge. Det, der tog tid, var alle de uforudsete ting.

Som da vi pillede køkkenet ned, prikkede til tapetet og opdagede, at væggen var helt smadret inde bagved. Og vi derefter måtte i gang med først at hive alt tapet og væv og alle fliser ned, grovspartle og finspartle, hvorefter vi valgte at sætte en maler på. Det aflastede os en del, men der gik næsten en hel uge bare med tørretider på maling. Pludselig var der gået 2 uger, hvor vi ikke var kommet længere end til selve rummet og de bare vægge.

Derudover skulle der laves el helt fra bunden i køkkenet og også flyttes nogle vvs-installationer, cuttes et gasrør osv. Vi fik desuden etableret en ekstra fase på eltavlen, så vi kan trække et induktionskomfur.

Wow, det tog lang tid! Men vi var også helt inde ved det helt nøgne rum, hvor der hverken var væv, elinstallationer, vindueskarm eller noget som helst. Alt skulle bygges op fra grunden.

Derefter kom hele arbejdet

med at samle elementerne, tilpasse skabe – for slet ikke at tale om opmåling, hvilket i sig selv er et kæmpe arbejde i en gammel, skæv bygning som vores. Hvor vi ydermere selv havde stået for grov- og finspartling og derfor havde nogle vægoverflader, man godt kunne blive en lille smule søsyg af 😉 Ikeas køkkener hænger på nogle vægskinner, og de skal bare hænge snorlige og 100% i vater på både den ene og den anden led, hvis køkkenet skal fungere.

Andreas trak helt klart det store læs her, for jeg er slet ikke på nogen måde handy eller brugbar i den slags arbejde. Jeg er typen, der slår 7 søm i, når jeg skal hænge et billede op, og håber, at et af dem passer!

Vi fik heldigvis god hjælp fra gode venner og familie genne hele processen. Uden dem var vi aldrig kommet igennem det. Jeg var mest hende, der havde kontakt til håndværkere og holdt styr på aftalerne med dem. Og ellers hentede mad og sodavand til det arbejdende folk.

Hvis jeg skulle lave en liste

over de opgaver, det indebar for os at lave køkken, og den rækkefølge de skulle løses i, skulle den nok se nogenlunde sådan her ud:

• Rage gammelt køkken ned
• Køre affald på genbrugsplads
• Fjerne tapet/væv
• Grovspartling, første tur
• Grovspartling, anden tur
• Finspartling, første tur
• Finspartling anden tur
• Sætte væv op
• Grunde, male første og anden gang – inkl. tørretider
• Lave elarbejde – trække kabler, etablere stikkontakter og installationer til hårde hvidevarer (Her skal der en autoriseret elektriker ind over)
• VVS-arbejde: Vi fik fjernet et gasrør, da vi var så heldige, at hverken over- eller underbo bruger gas. Derudover var der nogle gamle vandrør, der skulle skiftes og monteres ballofixer på.
• Ekstra el-arbejde: Vi fik etableret en ekstra fase på eltavlen til induktionskomfuret.
• Tegne, bestille og købe køkkenelementer fra Ikea eller anden leverandør (dette gjorde vi sådan lidt løbende og forskudt i processen)
• Samle og tilpasse elementer
• Måle op og sætte skinner op til elementer
• Sætte elementer ind
• Sætte greb på låger
• Montere indbyggede hvidevarer: køle-fryseskab og opvaskemaskine
• Måle op til og bestille bordplade (op til 6 ugers ventetid)
• Få bordplade monteret, inkl. vask og kogeplade (her fik vi professionel hjælp)
• Sætte lys op
• Lægge gulv
• Gulvlister
• Montere tilpasningsstykker til køkkenet
• Gøre rent

Jeg har sikkert glemt/fortrængt en masse ting, men dette var ca. processen for os. Den var krævende og langvarig og indebar en voldsom overbelastning af Andreas’ hænder (hvilket er kritisk, da han arbejder med IT og derfor bruger sin hænder meget på arbejde) og generelt bare rigtig meget overbelastning af os begge 2, da vi samtidig også flyttede fra vores gamle lejlighed.

Resultatet er til gengæld det hele værd (siger jeg nok så flot! Det er jo ikke mine hænder!): Et køkken, vi selv har valgt, og hvor vi ned til sidste detalje kender kvaliteten af alt i rummet. Efter årevis med køkkener indrettet af andre mennesker med mærkelige, halve løsninger og dårligt udnyttet plads er det en fornøjelse af have et køkken, hvor man selv har bestemt over hver eneste kvadratcentimeter.

---

Bordpladen

I næsten alle køkkenprojekter er bordpladen den store joker. Det er den, der er sværest at måle op til, sværest at tilpasse og skære til og sværest at montere, fordi der bare ikke må være nogen fejl på den mest synlige overflade i rummet. Der kan først måles op til bordpladen, når hele køkkenet står – og så er der gerne flere ugers leveringstid. Så alle, der har lavet køkken, har sikkert prøvet de dér irriterende 2-6 uger, hvor man egentlig har et fint køkken stående, men ikke kan tage det i brug, fordi der mangler en bordplade.

Suk…

Så er der også beslutningen om, hvilken bordplade, man vil have, og hvilket udtryk den vil give køkkenet. Jeg havde helt fra starten nedlagt komplet veto mod træbordplader. Jeg har haft træbordplade alle steder, jeg har boet, siden jeg flyttede hjemmefra – og faktisk også derhjemme – og jeg har hadet det alle steder. Det er bøvlet, kræver for meget vedligehold og passer slet ikke til mit temperament i et køkken. Jeg ville have en laminatbordplade, der var let at tørre af. Planen var at vælge en fra Ikeas sortiment – vi havde kastet vores kærlighed på en lyseblå en af slagsen, som skulle tilføre lidt 50’er-retro-look til køkkenet.

Vi ville gerne føre pladen i en u-form rundt langs begge sider af køkkenet og hen under vinduet, hvor vi ganske vist ikke har skabe, men hvor vi kunne få en lille hyggekrog og noget ekstra bordplads.

Men så rendte vi ind i et problem:

i vores køkken har vi et vindue, der åbner indad, og som er placeret i en virkelig træls højde. Det passede med, at når køkkenelementerne stod i den rigtige højde, ville der være 2,8 cm op til vinduets bund. Okay, så måtte vi jo bare vælge en tynd bordplade. Men så opstod næste problem: Til den nedfældede kogeplade, som vi ville have, skulle der være 3,8 cm bordplade. Det panikkede vi lidt over.

Og så besluttede vi at tage kontakt til den underleverandør, Ikea samarbejder med om opmåling til bordplader. De måtte jo have et bud på, hvordan man løste sådan et problem. Og det ville vi gerne betale de 1.300 kr. for, som det kostede. Der er også en masse rør og skæve vinkler i vores køkken, som vi havde brug for professionel hjælp til at få opmålt.

Og her fik vi vores første dårlige oplevelse med Ikea.

For der kom en gut ud

fra det dér firma, hilste pænt, gik i gang med at opmåle – og annoncerede så, at han jo altså ikke kunne måle hjørner, indhak og skæve vinkler. Han kunne kun måle, hvor langt der var fra den ene ende af rummet til den anden, og hvor lang en bordplade vi skulle have – så skulle vi selv skære til. Eller betale for Ikeas anden underleverandør: bordplademontøren. Som kunne måle op, skære til og montere på stedet.

Øh…

Den blev jeg simpelthen så paf over, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. Det kunne vi da godt selv have fundet ud af. Det, vi troede, at vi betalte ham for, var at måle præcist op til den bordplade, vi så ville bestille og få leveret. Problemet med kogepladen, vinduet og bordpladehøjden havde han absolut intet godt bud på. Han kløede sig lidt i håret og sagde, at det nok var umuligt. Så betalte jeg pænt de 1.300 kr. (han havde Dankortautomat med og det hele) og var så godt og grundigt ærgerlig.

What a waste of money!

Efter at have gået og skumlet lidt

over den oplevelse satte jeg gang i netværket og kom i kontakt med en køkkenmontør med speciale i bordplader. Han var den diametralt modsatte oplevelse af den ubrugelige fyr fra Ikeas underleverandør. Total prof dude, som målte alt op, inkl. rør, skæve vinkler, indhak – og desuden lavede et eller andet magi med den dér vindue-kogeplade-bordpladehøjde-problemstilling, som jeg endnu ikke har forstået 100%, men som i hvert fald fungerer perfekt 😉 Der var intet problem, man kunne kaste i hovedet på ham, som han ikke havde set før. Og han gav et godt og erfarent modspil til vores tanker og idéer.

Fx havde jeg erklæret, at jeg ikke ville have nogen pyntelister på bordpladen. Jeg syntes, det var småborgerligt, umoderne og grimt. Jeg ville bare have en silikonefuge og intet andet. Vores flinke køkkenmand gjorde mig opmærksom på, at med så vindskævt et rum som vores køkken (og med vores hjemmespartlede vægge!), ville den dér silikonefuge komme til at stå og gabe op mod 1 cm flere steder. Og det ville ikke blive kønt. Han argumenterede også for, at en liste var genial til at skjule samlinger i bordpladen – fx der, hvor der skulle skæres ud til rør osv. Til sidst solgte han mig på idéen om en tynd aluminiumsliste, som passer med de greb, vi har på skuffer og skabe. Total god beslutning! Det ser stanggodt ud, er rengøringsvenligt og giver et harmonisk look.

Man skal lytte til de professionelle.

Vores flinke køkkenmontør overbeviste mig også om vores underlimede vask, som jeg er superglad for i dag. Det var ikke den fra Ikea, som vi oprindeligt havde valgt, men en, der ligner, fra hans leverandør. Vi har i øvrigt valgt at beholde vandhanen fra det gamle køkken, som er monteret direkte på vandrørene. Så slipper man for at skulle have et blandingsbatteri nedfældet i bordpladen, som samler kalk og skidt.

Vi kiggede på en del bordplader

og endte med at vælge en sort laminatbordplade med mat look. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville have en sort bordplade, men sammen med det cremefarvede køkken fungerer det faktisk rigtig godt. Og det passer med vores sorte flisegulv. Langt bedre end vores oprindelige drøm om en lyseblå bordplade.

Vores sorte bordplade er i et lidt specielt materiale. Når man tørrer den af med en våd klud, ser det farligt ud og trækker masser af striber. Men så snart den tørrer, står den helt fin og mat. Vi har været ret bekymrede for at få ridser i den – men det er, som om at ridser også forsvinder, når bordpladen bliver tørret af og tørrer igen. Det er meget mystisk, men jeg klager ikke.

Bordpladen er ikke fra Ikea, men blev bestilt gennem vores køkkenmontør fra en leverandør et sted i Jylland.

Lige da bordpladen var kommet på, svor jeg,

at jeg aldrig ville have ting stående fremme på den. Den skulle bare stå og være smuk og enkel. Men meget hurtigt kom jeg i tanker om, at det slet ikke var mig med sådan et clean look. Nu har jeg olier og eddiker stående fremme ved komfuret, hvor jeg kan nå dem hele tiden, når jeg laver mad. De står i nogle små metalkurve, så det er hurtigt at flytte, når der skal tørres af. Foodprocessor, stavblender, Sodastream, elkedel, skærebræt og andre ting står også fremme, så jeg hurtigt kan komme til dem. Et køkken er trods alt et arbejdsrum mere end et udstillingsrum. Mit køkken er i hvert fald 😉

Så er der også de ting, som jeg bare synes er hyggelige at have stående fremme, som min pæne Wesco-køkkenvægt, stenmorteren og den orange Rådvad-brødskærer (som Andreas hævder er komplet unødvendig, når man ikke spiser brød – men hvad ved bønder også om agurkesalat!).

Ikea har nogle skønne metalskinner, som man kan hænge ting op på. Skærebræt, tag-ting, køkkenredskaber osv. Vi har også købt en tabletholder og en kurv til frugt/grønt osv. som hænger over køkkenbordet. Det er meget praktisk i hverdagen og hjælper til, at køkkenet ikke bliver for rodet.

Vi har ikke valgt at have fliser, stænkplader eller noget på væggene. De er bare malet med den højeste glans maling, man kunne få. Så de er lette at tørre af, der er ingen fuger at holde rene – og den dag, væggene alligevel bliver for kedelige at se på, kan de males over igen.

Well, det var vist den lidt lange historie om vores køkken. Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis der er noget, du vil have uddybet.