Mirabellegelé

Forleden var Andreas og jeg på cykeltur på Amager Fælled, hvor vi håbede at finde lidt sjove ting i naturens forrådskammer – svampe, umodne hyldebær (til kapers) og måske andre sjove ting. Desværre måtte vi 2 bymennesker sande, at jorden er alt for tør til svampejagt (i hvert fald på Fælleden), og hyldebuske stødte vi heller ikke på. Stor var min glæde derfor, da vi pludselig holdt under et mirabelletræ – og lige stor var min skuffelse, da jeg opdagede, at de endnu ikke var modne. Vi fandt nogle stykker, der var (næsten) spiseklare, og mens jeg stod og guffede dem i mig, slog det mig pludselig, at de umodne blommer da måtte have det perfekte pektin-niveau til mirabellegelé. Indrømmet, jeg er nok ved at være lidt miljøskadet af alt mit hjemmesylteri! Et par håndfulde gule, umodne mirabeller røg i hvert fald i cykelkurven, og så var det hjem og læse lidt i Frøken Jensens syltebog, som jeg har fået af min søde veninde, Lisbeth.

Mirabellegelé
Her var nogle af de få spiseklare mirabeller, som vi fandt på Fælleden.

Frøken Jensen havde ingen opskrifter på mirabellegelé, og udvalget af opskrifter på nettet var meget sparsomt. Så jeg prøvede mig frem og synes egentlig, resultatet er blevet ret godt. Jeg har denne gang eksperimenteret med brun farin i stedet for almindeligt hvidt sukker. Det kom sig af, at jeg havde en pakke gammel, hård brun farin liggende i skuffen, som trængte til at blive brugt, mens jeg faktisk var ved at løbe tør for hvidt sukker. Det har givet en flot, mørk, meget blommeagtig farve og en intens smag til den ellers meget klare gelé, som virkelig smager af modne blommer, sol og (sen)sommer. Konsistensen er mindre stiv end min ribsgelé, som jeg lavede for et par uger siden, men jeg tror, det skyldes, at jeg sjuskede lidt under indkogningen. Skidt med det – jeg bruger alligevel primært gelé i sovs og sammenkogte retter, og der er konsistensen ikke så vigtig. Jeg tror, at min mirabellegelé bliver god i vinterens sovser til svinekød, som blommer tit klæder godt. Jeg lurer også på, om man simpelthen kunne lave sine egne Blommer i Madeira…? Det må der eksperimenteres med…

Her er i hvert fald min opskrift, som gav 2 glas gelé.

Mirabellegelé:

  • ca. 300 g umodne mirabeller
  • Vand til at dække mirabellerne i gryden
  • 300 g brun farin (sukker beregnes i 1:1 (liter/kg) i forhold til liter færdig saft. Jeg fik ca. 3 dl saft ud af blommerne, hvilket betyder 300 g sukker. Hvis du får mere eller mindre saft, skal sukkermængden justeres. Hvidt sukker kan selvfølgelig også bruges.)
  • Atamon eller andet til at desinficere og præservere med

 

MirabellegeléMirabellerne skylles, stilkene nippes af, og de hældes i en gryde og dækkes med vand (vel ca. et par dl). Der er er ingen grund til at udstene, når det er til gelé. Stenene bliver alligevel sorteret fra, ligesom kødet. Og de giver faktisk en fin, mandelagtig smag til det færdige produkt + lidt ekstra pektin, så lad dem endelig koge med. Det skal koge under låg ca. 15 minutter – eller indtil mirabellerne er splattet helt ud, og det hele har fået en grødagtig konsistens. Det må ikke koge for længe – så dræber man pektinen. Sluk for blusset, og lad den sidste smag stå og trække ud i saften i 10 minutter.

Hæld “blommegrøden” til afdrypning natten over. Da jeg lavede ribsgelé, lod jeg det kun afdryppe en times tid, og det gik helt fint, men det skulle vist være bedst at lade det dryppe natten over, så man får de sidste dråber med, som åbenbart indeholder mest pektin og dermed sikrer, at geléen stivner. Som sagt er min ribsgelé dog blevet mere stiv end min mirabellegelé, så hvis man har lidt travlt eller er en utålmodig sjæl, er det nok ikke den store ulykke.

Dagen efter hældes saften i en ren gryde sammen med sukkeret, bringes i kog og simrer under opsyn uden låg i 6-8 minutter. Man siger, at når man tager lidt saft op på en grydeske og lader det falde ned i gryden, skal de sidste dråber falde tungt og sejt, for at geléen er færdig. Man kan også tage lidt gelé op på en tallerken og se, om det stivner. Først efter et par dage på glas er en gelé færdigstivnet, så måske er der også stadig håb for mit lille mirabelleprojekt.

Gelé skal på små glas (evt. de famøse gelékopper). I store glas kan den ikke stivne ordentligt. Skold og desinficér dem, som du selv har det bedst med – Atamon, alkohol, pasteurisering i ovn el.lign., og stil dem mørkt og køligt.

Hvis det lyder tillokkende, så se at komme ud at plukke nogle mirabeller, før de modner – eller kast dig over alt muligt andet dejlig, umoden frugt. Det skal nok blive et hit på kolde vinterdage, hvor aftensmaden trænger til et pift af sommer!

Mirabellegelé
Dette års produktion af mirabellegelé ved siden af min i øvrigt også ganske vellykkede ribsgelé.

11 kommentarer til “MirabellegeléTilføj din

  1. Jeg plukkede mirabeller og hyben i går og har foreløbig lavet marmelade af begge dele (blandet). Resten af mirabellerne har jeg kogt i dag efter anvisning fra din mor (samme metode, som du beskriver), og jeg havde egentlig tænkt, at jeg bare ville fryse det ned og putte det i frugtgrød. Men efter at have genlæst din blog tænker jeg, at jeg hellere vil lave gelé.

  2. Cool! Ja, jeg så godt billederne – det ser vildt godt ud! Vil meget gerne smage på et tidspunkt – mirabeller og hyben lyder som en super kombi. Jeg tænker, at jeg skal ud og have fat i nogle vilde hyben snart 🙂 Jeg har en skummel plan om noget godt ostetilbehør af hyben…
    Det kan godt anbefales at lave gele af saften, selvom du nok skal bruge noget geleringspulver, hvis blommerne først er plukket for nylig. Når de er modne, indeholder de ikke så meget pektin, så det kan blive svært at få det til at stivne. Jeg er i hvert fald glad for min mirabellegelé. Jeg brugte noget af den til en flæskestegssovs forleden – det fungerede rigtig godt! Og gelé kan jo vel egentlig også godt puttes i frugtgrød i en snæver vending?

  3. Så er geléen produceret – og jeg brugte geleringspulver. Jeg tror, resultatet bliver fint, men det skal jo lige stå og trække lidt.
    Syltetøjet er blevet temmelig syrligt, men vi kan godt lide det. Selv Sofie, der bare ALDRIG vil smage syltetøj, tog en bid og sagde, at hun gerne vil prøve det igen! 🙂

  4. Hvis du plukker hyben, har jeg et rigtig godt trick til at få kernerne sorteret fra. Jeg skyllede dem, skar dem over (så kunne jeg også frasortere dem, der var klamme indeni) og puttede dem kortvarigt i løghakkeren. Så hældte jeg det i en skål og dækkede med (rigeligt) vand. Kernerne flød ovenpå og kunne nemt fjernes med en hulske!

  5. Super at både gelé og syltetøj er blevet godt! Jeg kan også godt lide lidt syrligt syltetøj 🙂 Det har jeg også hørt om, det med at fryse hybenerne ned. Det gør Andreas’ farmor også. Hun springer vist bare et par led over og går direkte fra frysningen til at banke/skrabe kernerne ud… Ih, jeg kom ellers forbi en masse hyben, da vi gik tur i Grib skov forleden – jeg havde bare ingen pose med til at plukke i…

  6. Eeeew, thanks for that image 😉
    Nååå, så forstår jeg bedre. Jeg kunne heller ikke begribe, hvorfor du ville fryse dem ned for så at putte dem i minihakker. Anyways, Andreas farmor siger, at man skal fryse dem, halvere dem og så banke/skrabe kernerne ud, lidt ligesom et granatæble. Men hvad ved jeg – jeg har aldrig prøver at ordne hyben 🙂

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *