Madplan uge 45

Madplan uge 45

Den forgangne uge har været præget af travlhed på arbejde, masser af gæster, fester og arrangementer. Så er det godt med restemad og mad, der ikke tager alt for lang til at lave, de dage, hvor det er travlest. Der har også været en Mortensaften, som blev fremrykket til lørdag i stedet for søndag, men hvor der selvfølgelig måtte serveres den obligatoriske and (som vistnok egentlig skulle have været en gås, men hvad pyt!). Desserter er det blevet til hele 2 af, og så har der selvfølgelig igen været masser af forskellige kålsalater.

Mandag: fik Andreas rester af chili con carne, mens jeg havde mad med til bandøvelse: Kalkunbryst i kokosmælk og karry, ris, broccoli. En god, gammel klassiker, som jeg ikke tror, jeg har lavet siden begyndelsen af 00’erne – men den skal helt sikkert indføres i madplanen igen. Der kommer nok en opskrift snart.

Tirsdag: var vi til fødselsdag for min mor og havde salater med: Lærer Andersens waldorfsalat og en rødkålssalat med granatæble, æble og en dressing af tahin, solbærsaft, rapsolie og andre gode sager.

Onsdag: havde vi  gæster og fik “Koteletter i fad reinvented”: Kyllingefileter i fad med tomat, rødløg, champignoner, persillerod og chorizo. Hertil ris og rødkåls-/grønkålssalat med granatæble.

Til dessert fik vi denne henrivende æbledessert med lakridscreme og lakridsmarengs fra Madsymfonien. Mmm, det var ikke dårligt!

Torsdag: Pasta med laks, løg, fennikel og squash i flødesovs.

Fredag: Kyllingeschnitzler vendt i rugmel, Perlerugotto, sovs, Stegt blomkål med topping af rå blomkål, grønkål, kapers og quinoa.

Lørdag: havde vi gæster til “Lillemortensaftensmiddag” med hele pivtøjet: And med æbler, valnødder og sherrymarinerede svesker og abrikoser. Kogte kartofler, brunede kartofler og sovs hører sig til. Og så måtte vi have lidt grønt: en rødkålssalat med granatæble, æble og valnødder og endelig bagte rødbeder, rødløg og æbler med solbærsaft.

Til dessert fik vi en nøddetærte med flødekaramel, som jeg poster en opskrift på en af dagene. Den var absolut ikke at kimse ad!

Søndag: kom jeg hjem fra arbejde kl. 19 efter en 9-timers arbejdsdag, så det skulle bare være nem aftensmad. Det passede heldigvis godt med, at der var rester i køleskabet af både and og kylling. Det blev til rispandekager med fintsnittet porre og agurk, fjerkræsrester, lidt quinoa og masser af hoisinsauce. En rigtig god måde at få brugt rester af and på!

 

5 comments on “Madplan uge 45Tilføj din

  1. Hej Louise

    Mums, det lyder som en meget lækker madplan. Det glæder mig, at I var tilfredse med æbledesserten med lakridscreme 🙂

    Mange hilsner
    Helle

    1. Hej Helle
      Det var vi bestemt! Så godt fundet på 🙂 Jeg puttede lidt mindre flødeskum og lidt mere lakrids i, da vi var 3 lakridsfreaks samlet – uh, det var godt!

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: