Hvis man følger lidt med
på Instagram og/eller i kogebogsverden, er man nok stødt på den nye udgivelse fra “chokoladedamerne” Maja og Anne: “Lykken er is”. Og lykken er i sandhed alle de dejlige opskrifter på is, som man får i denne her bog. 70 stk fordelt på kategorierne bær, frugt, chokolade, krydderier, nødder og diverse.
Jeg er fx forelsket i Snickers-islagkagen, kanelsnegleisen, den hvide chokoladeis med citron og lakrids, bananasplitten med creme brûlée-overfladen og bounty-ispindene. Jeg tror, jeg vil kunne sælge Andreas på blåbærisen (han elsker blåbæris!) og min far på kirsebærisen (han elsker – ligesom jeg – kirsebær og er berygtet for altid at hælde cherry heering over sin is!). Jeg glæder mig vildt til at prøve det hele!
Min favoritopskrift
– og faktisk den eneste opskrift, jeg indtil videre har fået afprøvet – er dog peanutbuttersofticen. Den er simpelthen så god, at jeg er strandet helt ved den og slet ikke kommet videre til de andre opskrifter. Jeg tror så til gengæld, at jeg har lavet den mindst 5 gange allerede! Verdens nemmeste og hurtigste is, som i al sin smukke enkelhed laves ved at blende frossen banan med peanutbutter. Pynt med mørk chokolade, og englene synger! Opskriften er simpel: 1 frossen banan til 1 spsk creamy peanutbutter. Blend, drys med mørk chokolade, og servér. Min lille miniblender har dog lidt svært ved at klare den kompakte masse, så jeg tilsætter gerne lidt mælk eller frisk appelsinsaft – det gør bestemt ikke noget dårligt for smagen! Pas på – den er stærkt vanedannende og ALT for hurtig at lave! 😉
Der er en supergod variation i bogen,
som er bygget op efter det sjove princip, at de 2 forfattere “battler” hinanden på 35 hovedingredienser. Så når hovedingrediensen fx hedder granatæble, laver Maja ismacaroons med granatæble, mens Anne laver granatæblesorbet med chokoladeballade. Hovedingrediensen oreos bliver hos Maja til brombæris med oreos og hos Anne til chokoladeis med oreos. På den måde får man 70 opskrifter i alt + et appendix sidst i bogen med vejledning til, hvordan man karamelliserer hvid chokolade, koger karamel på kondenseret mælk osv.
Billedside og layout er
– som man kunne forvente af de 2 damer – overdådigt lækkert. Jeg vil ikke bruge så mange ord på det, men lade et par opslag tale for sig selv. (Advarsel: spontane anfald af mundvand kan forekomme!)
Giveaway
Som altid synes jeg, at det er meget bedre, at en af jer får mulighed for at prøve bogen af, end at jeg sidder her og blærer mig med den. Derfor får en af jer mulighed for at vinde bogen. Er I klar til opgaven?
Du skal skrive i kommentarfeltet herunder, hvad din yndlingsis er. Jeg ved det – det er en dybt urimelig opgave! Når jeg beder mit børnekor om den slags, kigger de altid fortvivlet på mig og siger, at det kan de da ikke vælge! Men som jeg siger til dem: bare vælg én af dine yndlingsis, og så sig den 🙂
Vinderen udtrækkes på mandag efter kl. 18 og får besked via mail.
Er I klar? 1-2-3, GO!
Fakta:
Titel: Lykken er is
Forfattere: Anne au Chocolat og Maja Ambeck Vase
Omfang: 176 sider
Vejl. udsalgspris: 250 kr.
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelse: april 2015
Bogen i indlægget er sponsoreret af Politikens Forlag. Alle holdninger og billeder er mine egne.
Hej 🙂 Til hver en tid – Rom og rosin is – uhm uhm uhm. God week-end.
Jeg er personligt helt tosset med hjemmelavet toms-skildepadde-is!!! 🙂
En god hjemmelavet vaniljeis, tilsat store fede klumper af Toms skildepade, mega no-go på lowcard træningsdiæt, men derfor er det stadig min til dato favorit is 🙂
Jeg er pjattet med lakridsis 😛
orv for en lækker sag! En af mine yndlingsis er helt bestemt hjemmelavet saltkaramel is, det smager så fantastisk 😀
Kirsebæris med chokoladestykker.
Lakridsis!!!!
I alle afskygninger 😀
I øjeblikket spiser jeg Hansens skyrlakridsis med citron
Helt klart den fantastiske citronmåne-is, jeg var heldig at finde på Bornholm for en del år siden. Måske skulle man igang med at eksperimentere… 🙂
Tak for en skøn og inspirerende blog.
min favorit is er daim is! Gerne i McFlurry udgaven!
Jeg er helt vild med daim is, smager så godt. 🙂
Uden tvivl chokoladeis!
Jeg er en kæmpe chokoladegris og følger derfor også både Maja og Anne på Instagram. Derfor ville det være super lækkert at få fingrene i deres bog 😀
Jeg er helt enig! Hvordan skal jeg nogensinde kunne vælge én favorit? Hmm… det må nok være en hjemmelavet version med saltkaramel 😉
Ja, det er virkelig et svært spørgsmål!! Men umiddelbart vil jeg sige at min yndlingsisen er hasselnøddeis eller måske en rigtig god chokoladeis med chokoladestykker ?
Hvid chokolade-is!
…min alltime favorit is må være mørk chokoladeis, gerne med chokoladestykker. altså hvis jeg SKAL vælge ellers spises der gerne citronsorbet, lakridsis, marcipan eller Hansens Rom & Rosin..nom nom..
Uhmmm is.. Hjemmelavet parfait is med masser af knust oreo i.
Kirsebæris med chokolade stykker. Uhm.
Årh hvor ville jeg gerne have fingrene i den bog – mangler en masse ny inspiration til hvad jeg kan proppe i min ismaskine 🙂
Min absolutte yndlingsis er en hjemmelavet mælkechokoladeis på Valhrona Jivara – den er simpelthen fantastisk lige toppet med et par syrlige friske hindbær. Mums! 🙂
#1 må være hjemmelavet lakridsis på kondenseret mælk, SÅ lækker og cremet 🙂
Pistacie is… til enhver tid!!!! <3
Jeg er helt vild med lakridsis 🙂
jeg eeeeeeelsker ligesom din far og dig kirsebær på og til alt, så det er klart favoritten. Er stødt på opskrifter i forskellige aviser fra den bog, senest netop kirsebæris, og tænkte den bog den gad jeg virkelig godt at eje ?.
Elsker koldskåls-is
Købte for nyligt en is maskine så is-sæson 2015 er skudt igang – nu skal der eksperimenteres
Jeg elsker (!) Oreo is, gerne hjemmelavet!
En god kokosis med store chokoladestykker i 🙂
Hjemmelavet “mess-smør”is. Messsmør er et svensk produkt af indkogt, karamelliseret valle fra osteproduktion. Giver den lækreste karamel-is. Kæmper om førstepladsen med skovjordbær-is ( i mangel af skovjordbær alm.jordbær marineret i orangeblomstvand; smager næsten lige sådan). Tak for fantastisk inspiration.
Daimis ?
Sikke en fantastisk konkurrence! Men det er SÅ svært at vælge! Jeg har så mange yndlingsis 😉 en af dem er cookie dough is af god kvalitet, det et så lækkert! 😀
Hjemmelavet chokoladeis med chokoladeklumper, choko+lakrissovs og chokopulver.. Kan man gætte jeg elsker chokolade?;)
min yndlingsis er helt klart jordbæris, og gerne en der smager lidt af barndom (for eksempel a’la jordbærdelen i den trefarvede…) det er lidt flovt at indrømme, men jeg synes bare det smager så godt… Den hvide og brune del, kan for min skyld bare kasseres….
Lakridsis kan jeg sjældent få for meget af 🙂
Lakridsis er min favorit!