LCHF-lasagne

LCHF-lasagne er noget, som jeg længe har gået og taget tilløb til at prøve. Jeg har egentlig et lidt blandet forhold til at lave lasagne i low-carb-high-fat udgave. På den ene side synes jeg, det grænser lidt til det hysteriske – så slem kan en vellavet lasagne med godt kød, masser af grønt og god, hjemmelavet pasta eller grovpasta fra supermarkedet heller ikke være. På den anden side er jeg nysgerrig, både på hvordan det smager at bytte pastapladerne ud med et lchf-produkt, men også på, hvordan min krop egentlig reagerer på nogle dage helt uden kulhydrat.

Min nysgerrighed endte med at vinde over min skepsis, og forleden lavede jeg så en lasagne, hvor lasagnepladerne var lavet efter Madbandittens opskrift på proteinpasta med æg, flødeost og loppefrøskaller. Jeg har ikke tænkt mig at bringe en egentlig detaljeret opskrift – lasagne er nærmest sådan noget, der laver sig selv i de fleste hjem – men jeg vil gerne komme med min bedømmelse af LCHF-lasagnen og et par enkelte af mine egne tips til en vellykket lasagne. I al beskedenhed laver jeg nemlig – hvis jeg selv skal sige det – en mean lasagne! 🙂

Bunden – lidt en tør fornøjelse, men ellers ok

Bundene var lette at lave. Der er en fejl på Madbandittens side – i hvert fald i forhold til opskriften, som også står i kogebogen. Her står der, at der skal 4 store spsk loppefrøskaller i dejen, mens blogindlægget kun foreskriver 5 store tsk. Jeg opdagede fejlen, da jeg stod med en mistænkeligt flydende dej og besluttede lige at ringe til min søster for at tjekke op på opskriften – det var nemlig så heldigt, at jeg lige havde givet hende kogebogen i julegave, så hun kunne hurtigt slå det op 🙂 Med doseringsfejlen rettet kunne jeg fint gå videre med projektet.

Jeg kan ikke komme udenom at nævne, at bunden ikke smager af en pind – heller ikke, selvom den havde fået en god dosis af både oregano, hvidløg, salt og peber. Måske havde jeg givet den et par minutter for meget i ovnen, måske var der en anelse for mange loppefrøskaller i – det kan ikke udelukkes. Jeg tror heller ikke, jeg havde fået smurt dejen helt tyndt nok ud – mine bunde blev en anelse for tykke. I hvert fald skal man ikke forvente en lækker, fyldig pastasmag.

Når det er sagt, så fungerede bundene helt glimrende, og da det blev blandet med kødsovs og bechamel, var de slet ikke tossede! Jeg må dog indrømme, at jeg savnede mine hjemmelavede grovpastabunde for meget,så jeg tror ikke jeg opgiver min traditionelle lasagne. Så stram LCHF kører jeg heller ikke – men hvis man gør, kan man roligt prøve det her koncept af.

Kødsovs og bechamel, tips og tricks

Løg, hvidløg, kød, bouillon, tomat, krydderi – en kødsovs er nem at lave. Mit trick til en virkelig fantastisk kødsovs er at blende 2 dåser hakket tomat med 1 løg, 2-3 fed hvidløg, ½ peberfrugt, lidt frisk chili, måske lidt bladselleri, suash, eller hvad jeg ellers har i huset af grønt. Det giver en meget smagfuld og lækker tomatsovs, som ovenikøbet lokker en ekstra bid grønt ned hos både børn og voksne. Derudover skal der selvfølgelig stadig svitses løg og hvidløg sammen med oksekødet, og her kan jeg så godt lide at tilsætte lidt finthakket persillerod eller gulerod og lidt revet hvidkål. Et skvæt rødvin, lidt bouillon og en masse oregano, basilikum og timian (gerne friskt) og selvfølgelig salt og peber – så bliver det bare ikke bedre!

Jeg lavede en helt klassisk, opbagt bechamelsovs med mel og det hele – jeg kan nemlig ikke sælge både mysti-fystiske helsebunde OG alternativ bechamel ind på én og samme gang herhjemme! 🙂 Jeg tror næsten heller ikke, jeg ville gide besværet for at spare de par spiseskefulde mel og den smule mælkesukker.

Mit bedste tip til en vellykket bechamel er: lav rigeligt af det! Det er bare noget af det, som er med til at gøre en lasagne lækker og cremet. Sørg for, at kødsovsen har rimelig meget skarphed – så spiller den optimalt sammen med den tunge bechamel. Den perfekte lasagne har for mig 3 lag (det fik min LCHF-lasagne ganske vist ikke, men pyt med det), og den lægges sammen således: kødsovs – bechamel – lasagneplade – bechamel – kødsovs – lasagneplade – bechamel – kødsovs – lasagneplade – kødsovs – bechamel – revet ost og oregano.

Hvis jeg har god tid, så lader jeg gerne min lasagne stå og trække en times tid, inden jeg smider den i ovnen. Ellers får den bare ca. 45 minutter på 200 grader, og så er den klar. Husk så at lade din lasagne stå og trække nogle minutter, inden du skærer den ud. Det kan være svært at vente, når der dufter fantastisk over hele hytten, men det lønner sig virkelig at lade lasagnen sætte sig.

Den overordnede bedømmelse af LCHF-lasagnen

Min skarpeste madkritiker er altid min mand – og når han godkender en LCHF-lasagne, ja så ER den godkendt! For en gangs skyld er det dog nok mig, der er lidt den kræsne. Efter at have spist LCHF-lasagne et par dage kan jeg godt mærke, at det aldrig rigtig bliver en fast del af madrepertoiret herhjemme – jeg bliver simpelthen for træt af at tygge i de lidt mærkelige, fluffy lasagnebunde. Det bliver grovpasta (hjemmelavet eller købt) fremover, når vi skal have lasagne – ellers går jeg hellere hele vejen over til den græske moussaka og laver den med aubergine, som jeg nyder meget mere.

Det var dog supersjovt at prøve, og overordnet set var jeg meget positivt overrasket over LCHF-lasagnen.