Køleskabsgrød med mandelmælk, chiafrø, rugflager og granatæble

Den geniale idé til køleskabsgrød med mandelmælk har jeg fået fra den smukke madblog Valdemarsro. Tak for inspirationen 🙂 Jeg har længe manglet en morgenmad til de morgener, hvor jeg svømmetræner, hvilket jeg prøver at nå 1 morgen om ugen. En dejlig måde at starte dagen på.

På normale morgener er min morgenmadsrutine mejslet i sten: rugbrød, ost og spejlæg. Det fungerer godt og holder mig mæt næsten hele formiddagen. Men de morgener, hvor jeg starter dagen med en svømmetur, er den solide morgenkost lidt for voldsom – jeg føler mig for tung og mæt til svømmeturen. Omvendt har jeg brug for at få et eller andet i maven – ellers går jeg helt muskelkold, bliver sløv og ugidelig og får intet ud af svømmetræningen. Jeg har prøvet med bare en portion skyr med mandler – men puha, det er altså for surt og tørt, lige når jeg er vågnet. Idéen om en køleskabsgrød, som jeg kan tage lige ud af køleskabet om morgenen inden svømmeturen, og som har stået og trukket smag af dejlige sager hele natten var derfor meget tiltalende.

Grød er desuden en af de ting, jeg savner mest i mit forsøg på at spise en LCHF-agtig kost. Jeg kan faktisk rigtig godt lide grød – men balancen mellem kulhydrater, protein og MUFA er simpelthen for skæv til, at det går i hverdagen. Jeg har tidligere kigget på en del forskellige slags køleskabsgrød med yoghurt, gryn og frugt, men det var stadig ikke helt godt i fht. protein og fedt. Den køleskabsgrød, jeg har sammensat her med mandelmælk, skyr, chiafrø, rugflager, granatæble og hasselnødder er meget tættere på noget, man kan tillade sig at spise, hvis man går op i vægt og blodsukker. Mandelmælk og hasselnødder dækker fedtbehovet ind (jeg har endda også tilsat “mandelsnasket”, som var til overs efter produktion af mandelmælk), mens skyr og chiafrø tilfører protein til grøden. Rugflagerne og granatæblekernerne giver det kulhydratboost, som jeg har brug for for at komme igennem en god svømmetur, og også den konsistens, som gør grøden lækker at spise.

Hvad er det nu lige med de dér chiafrø?

Ja, det spørgsmål har jeg også stillet mig selv mange gange. Det er jo en af de dér hype’de madvarer, som alle kokke pludselig nævner i deres kogebøger, men som ingen helt ved, hvad er. På glasset  står der en romantisk historie om nogle gamle Aztekere og Inkaer, som jeg ikke blev meget klogere af. Deklarationen af næringsindhold taler dog for sig selv: hele 20 g protein pr. 100 g g kun 5 g kulhydrat. 31 g fedt, hvoraf de fleste desværre kun er flerumættede og ikke enkeltumættede fedtsyrer (MUFA), som jeg gerne ville have. Nå ja, træerne vokser vel ikke ind i himlen.

Der reklameres meget for det høje indhold af Omega 3-fedtsyrer i chiafrø, men der er vist en del debat om, hvorvidt vi mennesker kan optage fedtsyrerne i den form. Det rigtig geniale ved chiafrø er i virkeligheden, at de har et ekstremt højt indhold af kostfibre – 36 g pr. 100 g – og så, at de gelerer, når de blandes med væske, og suger smag til sig fra andre ingredienser. De er derfor rigtig gode i en køleskabsgrød som denne, hvor de suger fugt og smag fra bl.a. granatæble og vanilje og giver en dejlig sød, frisk og cremet grød.

Jeg behøver næppe at sige noget om skyrs fortræffeligheder i fht. sundhed, ej heller mandelmælk (som ret beset er vand blendet med mandler), så ikke mere snak – her kommer opskriften:

Køleskabsgrød med mandelmælk, chiafrø, rugflager og granatæble

• 1 spsk chiafrø
• 2 spsk rugflager
• 1 spsk hørfrø
• 1 håndfuld hakkede hasselnødder
• Knap 1 dl mandelmælk
• 2 store spsk skyr
• 1 spsk “mandelsnask” fra mandelmælkeproduktion (kan udelades)
• 1-2 spsk granatæblekerner (alternativt kunne man bruge blåbær, tørrede tranebær eller abrikoser)
• 1 knivspids vaniljepulver
• 1 tsk Perfect Strø eller honning

Kom alle de tørre ingredienser i et glas (hørfrøene skal lige ristes af på en pande først, så man undgår blåsyreforgiftning), og bland dem med sødemiddel og vaniljepulver. Hæld mandelmælk over, tilsæt skyr og granatæblekerner, og rør rundt. Smag på grøden, og juster med sødemiddel eller vanilje, hvis det er nødvendigt.

Nu skal køleskabsgrøden – som navnet antyder – bare stå i køleskabet natten over. Om morgenen er den lige klar til at gribe i farten og give energi til dagens dont.

Dommen:

Køleskabsgrøden har en lidt speciel konsistens, som man lige skal vænne sig til. Det er ikke som en portion lækker, fampende varm havregrød med smørklat og sukker – men jeg synes, konsistensen er rar, smagen er fin og sød, og som træningsbrændstof fungerede grøden enormt godt! Jeg havde masser af energi til svømmeturen og følte mig hverken tung og overproppet eller sulten. Jeg spiste en lille portion æg, da jeg kom hjem, og mit blodsukker har været fint og stabilt resten af formiddagen. Helt sikkert et koncept, jeg vil gå videre med. Jeg kunne forestille mig, at æbletern og kanel også kunne være en fin variant af køleskabsgrøden.

(Indlægget indeholder affiliate-links)