Kokosispinde med banan, ananaskirsebær og granatæble

---

Jeg sidder lige her og oser af klor og tanker mine trætte muskler op med en af de her dejlige kokosispinde. Jeg har nemlig været så god, at jeg har genoptaget min fredagssvømning. Eller… Kan man kalde det “genoptaget”, når jeg kun har gjort det én gang efter flere måneders pause? Jo, lad os bare sige, at man kan det! Man skal jo tænke positivt! 😉

Svømning er faktisk den eneste sportsgren, jeg nogensinde rigtigt har været god til. Jeg var ikke det mest sportslige barn, og jeg bearbejder stadig traumer fra det årlige “Skolernes motionsløb”, som vi blev tvunget ud på hvert år! Verdens dårligste idé: “Så, lille ven – nu skal vi rigtig have dig i god form. Løb 5 km i Dyrhaven (med din udiagnosticerede astma). Værsågod!” 2 timer senere og med blodsmag i munden og ondt i lungerne, kviste i håret og panik over at være faret vild alene i Dyrhaven (som jeg ellers elskede at gå tur i!) var jeg ikke kommet i bedre form eller havde fået mere lyst til at dyrke sport. Tværtimod havde jeg bare fået bekræftet en identitet som hende, der var i megadårlig form og ligeså godt kunne opgive og spise en pakke kiks i stedet. Suk, altså – 80’ernes pædagogik. Jeg har ladet mig fortælle, at skolebørn i dag slipper for den slags tåbeligheder. Thumbs up for det!

Nå, men jeg har altid elsket at svømme. I mit barndomshjem havde vi en lille pool i haven, så jeg var et af de børn, der næsten lærte at svømme, før jeg kunne kravle eller gå. Og når vi var på badeferie, boede jeg nærmest i poolen eller havet. Jeg gik også til svømning som barn og var faktisk ok til det. Så ligesom de dér mennesker, der altid vil kunne snøre løbeskoene og løbe 10 km, ligegyldigt hvor dårlig form de er i – så er jeg sådan en, der altid kan kaste mig i vandet og svømme 1 km og også 2, hvis jeg ellers gider. Svømning gør mig glad og godt tilpas – men også træt på den gode måde!

Og når man sådan en varm sommerdag kommer hjem fra svømmehallen, træt og lidt øm i musklerne – så er det skønt bare at hive en god, sund og velsmagende ispind ud af fryseren og slænge sig med god samvittighed i en stol og nyde, at det er fredag, solen skinner og der er god samvittighed på træningsfronten!

Ispindene er lavet på kokosmælk, frosne bananer, som jeg altid har i fryseren og så en håndfuld ananaskirsebær, som lå og lurede i køleskabet. Lidt sjov kombi, men det fungerer rigtig godt. Ananaskirsebærrene giver et dejlig syrligt, friskt strejf til ispindene og ville sikkert kunne erstattes af en anden form for syrlig frugt eller bær, såsom stikkelsbær, kiwi, mango el.lign. Jeg smed 2 dadler i for at give lidt mere sødme til isen. Jeg ved, at mange af jer ikke har et ligeså afslappet forhold til dadler, som jeg har (jeg burde nok også tage mit forhold op til genovervejelse ved lejlighed!) – men prøv evt. at erstatte dadlerne med lidt ekstra frossen banan, hvis du gerne vil undgå dadler. De frosne granatæblekerner gør isen fin og giver lidt ekstra knas at tygge på, men kan sagtens udelades.

Kan I have en rigtig dejlig fredag og en skøn weekend! Husk, der kommer ny madplan på søndag – og måske også en lille syrlig drink i morgen… Det er jo weekend! 🙂

---

 

Kokosispinde med banan, ananaskirsebær og granatæble

• 2 frosne bananer (virker sikkert også med ikke-frosne)
• 3 dl kokosmælk (Extra Creamy fra Santa Maria)
• 10 ananaskirsebær (eller anden syrlig frugt)
• 2 dadler (kan sikkert udelades eller erstattes af en ekstra ½ banan)
• 1-2 spsk limesaft
• 1 nip vanilje
• 1 nip salt
• Ca. ½ dl frosne granatæblekerner (virker sikkert også med ikke-frosne)

Blend alle ingredienser, undtagen granatæblekerner, til en glat og tyk masse. Hæld granatæblekernerne i, og rør rundt.

Fordel ismassen i 4-6 små ispindeforme. Der er sikkert nok til 5-6 stykker i portionen – men gæt hvem der lige var så genial at vælte blenderglasset, så en stor del af min ismasse røg ud i vasken??! Doh!!

Nå, men så skal isene bare fryses ind, og så er de klar til at spise!