Hvilken dag kunne være mere passende for en hyldest til kærligheden? Strålende vintersolskin og fuglekvidder uden for vinduet. Valentines Day. Og 8 års bryllupsdag med manden i mit liv. Love is in the air…
I går var jeg sammen med en rigtig god veninde, som netop er blevet skilt. Det mindede mig om, hvor taknemmelig jeg er for mit og Andreas’ ægteskab. Taknemmelig. Ikke hovmodig à la: “Se bare, vi kan sagtens få det til at fungere, i modsætning til alle jer andre loosers!” Taknemmelig som i: “Wow tænk at kærligheden stadig lever efter 8 år med tøjvask, opvask, dumme småskænderier, fedtet hår, arbejdsløshedsperioder, gråvejrsdage, livskriser og alt muligt andet, som kunne få 2 mennesker til at vokse fra hinanden og glemme gnisten.”
Det kræver arbejde og vilje at få kærligheden til at holde. Men det er også på samme tid en velsignelse, som man ikke kan tage for givet eller kontrollere. Kærligheden kan ramme som et lyn. Og tæppet kan blive trukket væk under én med et snuptag!
Nogle dage er man stormende forelsket, lykkelig og tryg med sin ægtefælle. Nogle dage er man bare mere gode (eller mindre gode) roommates. Nogle dage når man et absolut lavpunkt i en konflikt. Nogle dage kigger man på alle andre par omkring sig og tænker: “Hold da op, hvor har de bare tjek på alting, og hvor er vi bare worst couple ever!” Og så pludselig, når man mindst venter det – ét enkelt ord, en berøring, en gestus – og pludselig er de dér igen, sommerfuglene i maven og følelsen af, at man er den heldigste i hele verden. Nogle gange er det éns ægtefælle, der tænder gnisten igen. Andre gange er man selv den, der kan fyre op under gløderne.
Det er noget af det fede ved kærligheden i et langvarigt forhold: Den er utæmmelig, uforudsigelig og byder konstant på nye overraskelser. Også efter 8 år. Og 15, 25, 40 og 50 år – har jeg hørt fra par, der har været sammen så længe.
Her kommer mine to yndlingsvinkler på kærligheden – fra så forskellige kilder, man næsten kan tænke sig: Bibelen og “Hannibal & Jerry”:
“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.”
(1. Korintherbrev kap. 13.).
De sidste 4 ord står faktisk på min mors gravsten. Kærligheden hører aldrig op. Det gør den nemlig ikke. Heller ikke selvom døden skiller mennesker ad.
Og så den mere kortfattede, men ligeså rigtige, version af kærligheden fra “Hannibal og Jerry”:
Kærlighed er godt.
Kærlighed er bare så flot.
Kærlighed er hot.
Kærlighed er også råt.
Kærligheden er fantastisk, dyrebar og smuk. Den er også sjov, fjollet og skøn. Og man skal værne om den. Både i sit parforhold, men sørme’ også i sine venskaber og familierelationer! Kærligheden kan ikke lide at blive taget for givet. Men til gengæld tilgiver kærligheden alt og tager den elskede til nåde, når det er nødvendigt.
Hvis der engang imellem går lige lovlig meget leverpostej og rutine i den herhjemme, øver jeg mig i at give kærligheden plads til at udfolde sig. Det kan ofte bare handle om simpelthen at åbne øjnene og se den mand, som står foran mig. Den mand, som jeg forelskede mig i for 9 år siden. Og som faktisk kun er blevet lækrere, mere veltrænet og har fået mere veludviklet stil med årene (score!). Han er faktisk også blevet sjovere. Det må være min gode indflydelse 😉 Manden som kender mig fra både mine gode og mine absolut uheldige sider – og som elsker mig alligevel.
Sådan nogle mænd hænger altså ikke på træerne. Hvis man har sådan en kærlighed i sit liv, er den værd at passe på og være taknemmelig for.
0 comments on “Kærlighed”Tilføj din