Hjemmelavet pasta med hvid hvede og rugmel

På indkøb i Netto stødte jeg i den forgangne uge på en pastamaskine til 100 kr., og jeg besluttede mig for at lade mig selv begå det impulskøb. Jeg ved godt, at de fleste normale mennesker købte deres pastamaskiner i 90’erne (dengang pasta stadig var ufarligt) og nu har dem til at stå og samle støv et sted i kælderen. Jeg er lige små 20 år bagud i den udvikling, så jeg tænkte, at det var på tide at komme ind i kampen. Min kongstanke var, at det måtte kunne lade sig gøre at lave noget lækker, hjemmelavet pasta med nogle nogenlunde fornuftige ernæringsværdier.

Som sagt, så gjort: jeg gik i gang med at bikse en pastadej sammen baseret primært på lidt mere fornuftige meltyper end klassisk hvedemel, nemlig rug og hvid hvede, som begge har højere fiberindhold og lavere glykæmisk indeks. Æg og olivenolie er der jo ingen problemer i, så helt tosset er min færdige pasta ikke. Jeg turde ikke helt udelade hvedemelet af frygt for at få en tør og kedelig pasta, men jeg fik da erstattet over halvdelen af melet, hvilket jeg var godt tilfreds med.

Hjemmelavet pasta med hvid hvede og rugmel

(mere end rigeligt til 2 personer):

• 2 æg
• 80 g alm. hvedemel
• 70 g hvid hvede
• 50 g rugmel
• 1 spsk olivenolie
• 2 spsk vand
• salt

Jeg rørte dejen sammen på min røremaskine og æltede derefter i hånden et par minutter. Efter ca. 1 times hvil i køleskabet rullede jeg dejen trinvist ud og skar den i strimler på den nyindkøbte pastamaskine. Det fungerede rigtig godt. Dejen var en lille smule tør og kunne måske en anden gang godt tåle bare en anelse mindre mel, men det lykkedes at få den rullet ud i en tykkelse, der var rar at spise. Kogetiden var ca. 5 minutter, og den færdigkogte pasta smagte skønt (især fordi den blev syltet ind i en gang efterårsragout med masser af svampe, persillerødder og lækre ting). Jeg skal helt sikkert også prøve at lave lasagneplader efter denne opskrift i nærmeste fremtid.