Hasselback butternut squash

Hasselback butternut squash

Hasselback butternut squash


Det her er bare total luksus på den gode (og sunde) måde: hasselback butternut squash. Ligesom de klassiske hasselback kartofler – bare med den aflange græskarfrugt, butternut squash, i stedet. Mindre stivelse, mere mæthed, færre blodsukkerudsvingninger end kartoffelvarianten. Men en smag, der fuldt ud kan matche hasselback kartofler efter min mening.

Vi er ganske enkelt ude i en butternut squash, der har fået lagt en masse tynde snit og er blevet spækket godt til med hvidløg, timian og smør. Superlækkert og enormt dekorativt. Klart noget, jeg kunne finde på at servere for gæster til fx en god culottesteg.

Hasselback butternut squash

Selvfølgelig smager hasselback butternut squash ikke som hasselback kartofler. Græskar har en sødlig og let nøddeagtig smag, som går så fint hånd i hånd med hvidløg, timian og masser af salt og peber. Jeg overvejer at lege med en variant, der får et drys sprødt bacon på toppen – eller måske lidt ristede pecannødder. Eller fintrevet parmesan… Uhm, kun fantasien (og mundvandet!) sætter grænser.

Som jeg angiver i opskriften, er det en rigtig god idé at bage græskarret let, før du begynder at skrælle det og skære i det. Så nedsætter du risikoen for at invalidere dig selv, når kniven smutter, mens du står og prøver at håndtere et stenhårdt græskar.

Hasselback butternut squash


Hasselback butternut squash

  • ½ butternut squash
  • Olie/smør
  • 1 fed hvidløg
  • Timian, salt og peber

Skrab kernene ud af butternut squash’en. Læg den med snitfladen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag ved 200 grader varmluft i 15 minutter.

Tag butternut squash’en ud af ovnen, og lad den afkøle i ca. 5 minutter. Nu er det meget lettere at skrælle den og lave tynde snit i den. Hvis du lægger en trægrydeske langs med din skrællede butternut squash, kan du lave snit i den uden at komme til at skære igennem (se billedet).

Skær et pillet fed hvidløg i tynde skiver. Stik dem ned i butternut squash’en. Pensl’ med olivenolie, drys med salt, peber og timian, og læg til sidst et par tern smør på toppen.

Sæt tilbage i den varme ovn, og bag i 20-25 minutter, eller til græskarret er mørt og har fået farve. Pensl gerne med det fedtstof, der løber af, flere gang undervejs.

Servér fx hasselback butternut squash som tilbehør til kød – eller som en selvstændig ret med salat til, hvis du er vegetar.

Hasselback butternut squash

Hasselback butternut squash

0 comments on “Hasselback butternut squashTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: