Gulerodskagemania #2: Gulerodskagedadelkugler

Gulerodskagedadelkugler


Gulerodskagemania fortsætter i dag med de her søde, små gulerodskagedadelkugler. De er nemme at lave og effektive til at slå den søde tand ned med. Og det er faktisk slet ikke tosset her efter påskeferiens udskejelser.

Mens jeg lavede gulerodskagedadelkuglerne, sendte jeg en kærlig tanke til min veninde Vibeke, som i årevis har spist 2 gulerødder til sin frokost hver dag – på trods af, at hun, efter eget udsagn, hader gulerødder! Men som hun siger: “Man skal jo have noget grønt – og gulerødder er sunde og billige. Så ned med dem!”

Well, Vibe – og alle jer andre, der er dødtrætte af at gnaske gulerødder – her er en god nyhed: du kan spise dine gulerødder blandet i en gang lækre dadelkugler, der faktisk smager lidt af gulerodskage. De indeholder nødder, tørret frugt og masser af revet gulerod. Sprængfyldt med vitaminer og god energi. Det kan man da kalde at lave lemonade ud af livets citroner – eller hvordan man nu siger 😉 Jeg kalder dem, meget nærliggende, men måske ikke så mundret, for gulerodskagedadelkugler.

(Og PS: hvis I nu sidder og tænker “ja, Louise, nu er det jo nok ikke helt det samme at spise en dadelkugle som at spise en gulerod – kan I så ikke nøjes med at hviske det og lade mig blive i troen? 😉 )

Gulerodskagedadelkugler (14)_FAV_RED

Gulerodskagedadelkugler (19)_FAV_RED


Gulerodskagedadelkugler

  • 3 dl revet gulerod
  • 10 tørrede abrikoser
  • 4 dadler, befriet for sten
  • 2 dl blandede nødder – jeg brugte valnødder og mandler, halvt af hver
  • 1 tsk kokosolie
  • Krydderier: 2 tsk kanel, 1 tsk allehånde, ½ tsk ingefær
  • 1 tsk fintrevet ingefær
  • Revet skal af ½ appelsin
  • 2 spsk appelsinsaft

Pynt:

  • 1 spsk frysetørret havtorn
  • 2 spsk groft kokosmel

Gulerodskagedadelkugler

Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og blend til en ensartet masse. Tril gulerodsdadelkugler af massen.

Blend den frysetørrede havtorn med kokosmel, så du får en fin, orangefarvet masse. Tril gulerodskagedadelkuglerne i den. Opbevar på køl.

Lav evt. dobbelt portion, så du har til i morgen, hvor jeg kommer med en opskrift på, hvordan du kan trylle dadelkuglemassen om til en raw gulerodskage med sukkerfri hvid chokoladefrosting.

2 comments on “Gulerodskagemania #2: GulerodskagedadelkuglerTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: