Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapers

Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapers

Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapers

Min mor er virkelig god til at få tiltusket sig alle mulige gratis eller meget billige ting. Forleden fik hun så snakket sig til en hel kasse gratis peberfrugter i det lokale supermarked. De var vist lige ved at blive for gamle, så en medarbejder var ved at pakke dem sammen for at smide dem ud. Det er jo ikke noget, vi går ind for, det med at smide mad ud – så min mor spurgte, om hun ikke måtte købe dem billigt i stedet. Det endte med, at det åbenbart var lettere for dem at forære hende hele kassen. Det har jeg nydt godt af – jeg fik nemlig en god posefuld med hjem i sidste uge 🙂

Et par stykker af dem er blevet renset og frosset ned. De kan bruges til at give farve og smag til vinterens gryderetter. Resten er blevet brugt til de her skønne grillede og marinerede peberfrugter, som smager af sol, sommer og ferie ved Middelhavet midt i vinterkulden. De udgør let en del af et tapas-bord, et ostebord eller en lækker brunch – men de kan også bruges i salater og i mange andre sammenhænge. Marinaden kan fint bruges til de lækreste salatdressinger o.lign.

Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapers

  • 4 store, røde peberfrugter
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk kapers
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl sherryeddike
  • 1/4 dl balsamico-glace (i stedet for sherryeddike og balsamicoglace kan du også bare bruge tilsvarende mængde mørk balsamico)
  • Saft og skal af ca. 1/4 citron
  • Oregano, salt og rigeligt peber

Rens peberfrugterne, del dem i kvarte, og fjern alle kerner og hvide lameller. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og grill dem ved høj varme. I min ovn skal de have 220 grader varmluft i 30 minutter – måske er din ovn enten kraftigere eller sløvere? Hold øje med dem. De skal have sort, brændt skind, men ikke være forkullede eller tørre.

Læg de grillede peberfrugter direkte i en plastikpose. De skal stadig være varme, og der må gerne dannes kondensvand. Luk posen tæt, og læg dem i køleskabet natten over – eller i hvert fald nogle timer. Herefter flår du skindet af peberfrugterne og kommer dem i et (rengjort og desinficeret) glas.

Snit hvidløget fint, og kom det ned i glasset sammen med kapers.

Rør dressingen sammen med resten af ingredienserne, hæld den over peberfrugter, hvidløg og kapers, luk glasset til, og lad peberfrugterne stå og marinere i mindst ½ dag. Jo længere de står, jo mere fantastiske bliver de. Mine marinerede peberfrugter har holdt sig i en lille uges tid stående køligt i vindueskarmen.

I morgen får du en opskrift på min yndlingsmorgenmad for tiden, hvor disse skønne sager indgår.

Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapers

0 comments on “Grillede, marinerede peberfrugter med hvidløg og kapersTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: