Græskarpizzaer

Græskarpizzaer

Græskarpizzaer


De her små græskarpizzaer lavede jeg forleden som tilbehør til aftensmaden. Man kan gøre mange spændende ting ved grøntsager – men at forklæde dem som pizzaer hører alligevel til de mere geniale efter min mening! 😉

Tricket med at skære en grøntsag i skiver og  bage den i ovnen med tomat og revet ost (aka “pizza”) kan laves med både butternut squash, aubergine, selleri og måske flere grøntsager, som jeg ikke lige kan komme på. Du kan også lege med mine sweet potato bruschetta, som er lidt derhenad (og urimeligt lækre i øvrigt!!).

Græskarpizzaer

Et butternut squash er særligt genial til formålet. Både pga. sin perfekte runde form, sin sødlige smag og så den faste konsistens, som er kendetegnende for græskar, og som giver god sprødhed. Husk dog kun  at bruge den “slanke” ende – den buttede ende har jo et hulrum inden i sig, så den kan du ikke lave reelle skiver af. Gem den fx til en gang mos af bagt græskar og blomkål.

Jeg brugte cheddar til mine græskarpizzaer, fordi det var det, køleskabet lige gemte på – men revet mozarella vil selvfølgelig være helt ideelt. Man kunne også lege med at putte skinke, chorizo eller andet kødfyld på, hvis de små græskarpizzaer skal danne basis for måltidet. Vi spiste dem til et stykke kød med en fyldig salat til.

Græskarpizzaer


Græskarpizzaer

  • Den “slanke” ende af et butternut squash
  • Tomatpuré
  • Oregano/timian
  • Salt, hvidløgspeber
  • Revet ost – mozarella eller cheddar
  • Olivenolie eller kokosolie

Skær butternut squash i mellemtykke skiver. Pensl dem med olie, og bag ved 200 grader varmluft i ca. 30 minutter, eller indtil de har fået farve og er blevet let sprøde. Måske skal de have lidt mindre tid i din ovn – jeg havde flere ting i ovnen samtidig, da jeg bagte mine, og jeg tror faktisk, at de fik helt op mod 45 minutter. Føl dig frem, og hold øje med ovnen.

Tag butternut squash-skiverne ud af ovnen, smør med tomatpuré, og drys med krydderier.

Drys med revet ost, og sæt dem i ovnen igen. Bag ca. 10-15 minutter, eller indtil osten er smeltet og gylden. Giv evt. lidt grill til sidst, hvis det kniber.

Servér som tilbehør til kød eller som en let snack. Lidt ekstra luksus er at pynte med friske krydderurter og måske et strejf hvidløgsolie.

0 comments on “GræskarpizzaerTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: