Anmeldelse og giveaway: Eco Lunchbox (på facebook)

Eco lunchbox


Jeg er en frygtelig person, når det kommer til madpakker! Ligeså omhyggelig og miljøbevidst jeg kan være, når det kommer til madspild, øko-æg osv., ligeså håbløs er jeg, når der skal smøres madpakker! Alle de ting, som jeg flår ud af køleskabet, bliver pakket ind i enorme mængder sølvpapir, bagepapir, husholdningsfilm, fryseposer, og hvad ved jeg. Fuldstændig håbløst! Det har længe været en sort plet på min samvittighed – men så er det jo heldigt, at de søde mennesker fra Naturlighverdag.dk kontaktede mig i sidste uge og spurgte, om ikke jeg ville teste en af deres madkasser.

Konceptet bag Naturlighverdag er meget enkelt madopbevaring, som god både for dig og for miljøet. Madkasserne er i rustfrit stål, som udover at se brandgodt ud også sikrer, at du ikke indtager phthalater og andre skadelige stoffer fra plastikopbevaring (eller endnu værre sølvpapir!) sammen med din frokost.

Om produkterne skriver de selv:

“Ecolunchboxes er det sunde alternativ til plastikopbevaring af mad. Plastik, der er i direkte kontakt med vores mad, kan virke skadeligt for vores krop på sigt. Plastik indeholder BPA og phthalater der overføres fra plastikemballage direkte til vores mad. Ecolunchboxes er lavet af rustfritstål, et slidsstærkt og sundt materiale der ikke afgiver skadelige stoffer til din mad.” Læs mere om visionen bag Naturlighverdag.dk her.

Eco lunchbox

Min vurdering

Jeg har brugt Eco Lunchbox’en i en god uges tid nu, og jeg er rigtig godt tilfreds med den. Min udgave er en oval stålmadkasse med en tilhørende lille, rund boks med låg (som så godt nok er af plastik, for at den kan holde tæt). Madkassen passer perfekt til, at man kan have en portion lækker salat med og så enten lidt dressing eller anden dyppelse i den lille, runde boks, som passer inde i selve madkassen. Her på billederne har jeg en vegetarisk madpakke bestående af grønkålssalat med bagt græskar og den lækreste baba ganoush (auberginedip) i den runde stålskål.Eco lunchbox

Størrelsesmæssigt passer den perfekt til frokost til mig, og den fylder ikke ret meget i tasken. Min salat holder sig sprød med dressingen for sig i den lille skål – og det, at skålen med dressing er inden i madkassen, sikrer, at jeg ikke får dressing ud i hele tasken (og jo, det er sket for mig før! Selv med Tupperware!). Det er faktisk også, som om stålet holder min salat bedre kold/kølig end en typisk plastikbøtte. Og ja, så er det bare en rigtig fin madkasse at hive frem på arbejde – jeg har fået komplimenter, hver eneste dag, og min ene kollegas kone blev sågar helt nostalgisk og sagde, at min madkasse lignede den, hun havde, da hun som barn boede nogle år i Indien. Ja, så international kan man pludselig blive med en fancy madkasse! 🙂

Eco lunchbox’en tåler, som alle produkterne, fint at komme i opvaskemaskinen og ruster ikke. Dog skal den ikke benyttes i hverken ovn eller mikroovn.

Eco lunchbox

Hvordan vinder jeg?

Konkurrencen foregår ovre på bloggens facebookside – så det er altså ikke nok at smide en kommentar her på bloggen (selvom det da bestemt kunne være hyggeligt nok, hvis du også gjorde det 🙂 ). Vinderen trækkes lørdag d. 8. november.

UPDATE: (9. 11. 2014) Der er fundet en vinder af konkurrencen. Kathrine Gunnersen fra Solbjerg får en Eco Lunchbox tilsendt fra Naturlighverdag.dk snarest! Tak til alle, der deltog!

(NB: Indlægget her er kommercielt, i den forstand, at jeg har modtaget produktet gratis til anmeldelse – men alle holdninger, billeder og tekster er mine egne – undtagen selvfølgelig lige citaterne fra Naturlighverdag.dk)

1 comment on “Anmeldelse og giveaway: Eco Lunchbox (på facebook)Tilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: