Som du måske så forleden, har jeg en hel masse valnødder på højkant i samarbejde med Helsemin. Nærmere bestemt 1 kg til en værdi af ca. 240 kr. til 3 heldige vindere. Konkurrencen foregår ovre på Instagram – du kan læse mere om den her: Giveaway: Go’e nødder
Ny regel i konkurrencen: den første, der lægger et billede af nogle valnødder op på Instagram med tagget #valnøddegiveaway2016 og tagger mig @kofoedlouise, er sikker på at få tilsendt et kg økologiske valnødder med posten fra Helsemin. Ikke dårligt, hva’?
I dag har jeg samlet en masse lækre idéer til, hvad man kan stille op med 1 kg valnødder – og andre nødder for den sags skyld. Jeg synes, valnødder har den mest vidunderlige smag – let bitter og alligevel enormt sød og aromatisk. De er lækre i is, i kager, i chokolade, i dadelkugler, i müslibarer – og også i kombination med sød brombærcreme eller bagt med æble og kanel. Valnødder er også skønne som drys på salater – gerne ristet i lidt olivenolie og hvidløg.
Nødder er jo lidt en tricky ting, når man spiser lchf. De er fulde af gode fedtstoffer – men indeholder også en del kulhydrat. Mange tror, at man bare kan gnaske løs af nødder og fx spise alt det stenalderbrød, man har lyst til. Det er nok lidt en misforståelse, som hurtigt kan føre til vægtstigning for de fleste. Men hey – vi er jo voksne og fornuftige mennesker og har heeeelt styr på det dér “alt med måde”, ikke? Det tænkte jeg nok 😉 Så lad os komme videre til opskrifterne:
De søde:



- Nemt tilbehør til ost: Nødder i honning og allehånde
- Bananis med karamelliserede valnødder
- Chokoladebrud med saltmandler og karamelliserede valnødder
- Lchf-venlig nøddetærte med karamel
- Bagte æbler med kanel og nødder
- Müslibarer
- No-bake brombærsnitter


0 comments on “Favoritter med valnødder”Tilføj din