Drink med stikkelsbær og gin

Drink med stikkelsbær og gin

Drink med stikkelsbær og gin


Tusind tak for jeres mange gode input til, hvad jeg skal bruge stikkelsbærrene fra mine svigerforældres have til! Der var virkelig mange gode. Grød, saft, relish, kage, marmelade for bare at nævne et par stykker. Hmm, jeg syntes til at starte med, at 1 kg stikkelsbær virkede som så meget – men nu kan jeg da godt se, at de hurtigt kan få ben at gå på… Jeg har nemlig også et par idéer i ærmet selv.

Mens jeg tænkte videre over mine stikkelsbærprojekter, startede jeg med at lave en god drink. Sådan lige for at give kreativiteten bedre udfoldelsesmuligheder 🙂 Og de syrlige stikkelsbær gør sig simpelthen så overraskende godt i denne drink med gin. Den minder lidt om en gin&bitter lemon, som min far tit laver til mig, når han laver gin&tonics til “de voksne”. Bare med en mere interessant smag – og et lidt “sløret” udseende, som giver den et dejligt mystisk præg. Den kan virkelig anbefales som velkomstdrink til gæster her i weekenden. Jeg fandt opskriften her.

Drink med stikkelsbær og gin

Drinken har fået et ordentligt skud sukkerlage. Ikke særligt lchf – men det vil en drink med alkohol bare aldrig være. Drinks og alkohol er i det hele taget det ene område, hvor jeg aldrig vælger de sukkerfrie alternativer. Både fordi det virker så absurd at tænke sundhed sammen med alkohol (lidt ligesom at købe økologiske cigaretter), men i særdeleshed også fordi alkohol slår hårdere, når den blandes med kunstige sødemidler. Når man indtager sukkerholdig sodavand el.lign. sammen med alkohol, fx i en rom & cola, blokerer sukkeret for alkoholoptaget i blodet og udskyder dermed den brandert, men ellers hurtigt ville havne i. Hvis man derimod blander alkohol med light sodavand og fx laver en rom & cola light, går alkoholen direkte i blodet, og man bliver meget hurtigt meget fuld – på den ubehagelige måde! Flere af mine venner oplever også at få mere ondt i hovedet dagen efter, hvis de har drukket drinks med light-sodavand.

Derfor vælger jeg hellere lidt, men godt, når jeg laver drinks. Og lever med indholdet af sukker. Vi har faktisk altid et lille glas sukkerlage stående i køleskabet specielt til drinks.  Så jetset-agtige er vi her i Sundby! 😉

Drink med stikkelsbær og gin

Drink med stikkelsbær og gin


Drink med stikkelsbær og gin

(til 2 pers.)

  • 1 dl sukkerlage*
  • 50 g stikkelsbær
  • 0,75 dl gin
  • Citron- eller limesaft
  • Danskvand
  • Hele, frosne (eller bare køleskabskolde) stikkelsbær til pynt
  • Isterninger

Fjern stilk og bund fra stikkelsbærrene, og blend dem med sukkerlage. Pres saften gennem en fintmasket si, så du får en stikkelsbærsaft fri for kerner.

Bland stikkelsbærsaften med gin, og hæld drinken i høje glas fyldt med isterninger og frosne stikkelsbær. Top med danskvand, og smag til med et skvæt citron- eller limesaft.

*Sukkerlage laves af vand og sukker i blandingsforhold 1:1. Kog fx 1 dl sukker op med 1 dl vand, indtil sukkeret er opløst. Opbevar sukkerlagen i køleskabet i et rent glas. Den holder sig i en evighed og kan bruges til mange forskellige drinks, fx mine strawberry daquiri-ispinde. 

1 comment on “Drink med stikkelsbær og ginTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: