Drink med jordbær, hyldeblomst og cava

Drink med jordbær, hyldeblomst og cava

Drink med jordbær, hyldeblomst og cava
Det er mørkt og koldt udenfor, men i glasset er der sol og sommervarme!

For et par år siden blev jeg af min bror og svigerinde udnævnt til “velkomstdrinkmager” i forbindelse med en havefest. En relativt åben opgave, som gerne skulle ende med en drink, der var festlig, sommeragtig og realistisk at lave til ca. 40 personer (vistnok). Jeg kunne skrive længe om den festlige uge, Andreas og jeg havde op til festen, hvor jeg udviklede drinken (der blev udviklet mange testdrinks, og de skulle jo allesammen smages grundigt på!), men i stedet vil jeg bare her bringe opskriften, sådan som jeg husker den:

Drink med jordbær, hyldeblomst og cava – til 2 personer:

  • 100 g frosne jordbær (frys evt. selv nogle friske bær ned, så du slipper for leverbetændelse, eller giv de frosne bær et opkog, og indfrys dem let igen)
  • 1/4 dl hyldeblomstsaft (evt. hjemmelavet)
  • 15 ml myntesirup (se nedenfor)
  • 15 ml Cointreau
  • Saften af 1/4 lime
  • 2 dl cava (semi-seco eller seco)

Blend jordbær med hyldeblomstsaft, myntesirup og limesaft. Tilsæt Cointreau. Fordel blandingen i 2 høje glas, og top af med cava. Server med sugerør, paraplyer, og hvad du ellers kan finde på af festlige tiltag!

En herlig sommerdrink, som man kan sidde og klamre sig til en kold, mørk septemberaften, hvor man har brug for at drømme lidt om sol og varme! Den kan i øvrigt laves “virgin” ved at udskifte cavaen med Sprite og til gengæld droppe myntesiruppen, så det ikke bliver for sødt.

Myntesirup:

Myntesirup fremstilles ved at tage lige dele vand og sukker (fx 1 dl af hver – det er let at have med at gøre) og koge dem op i en gryde. Tilsæt mynten, når det koger, sluk for blusset, og lad siruppen trække i et glas et par dage, så myntesmagen trænger godt ud.

3 comments on “Drink med jordbær, hyldeblomst og cavaTilføj din

    1. Tak! Jeg var også selv ret godt tilfreds med den og blev helt glad, da jeg kom i tanker om opskriften her for nylig 🙂 Mængden af mynte er bare en god håndfuld. Man kan selvfølgelig variere lidt, afhængig af hvor kraftig myntesmag man gerne vil have. Husk at si myntebladene fra, før siruppen bruges. Ellers bliver de trælse i drinken.

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: