Dildsild

Dildsild

Dildsild


Denne her opskrift på dildsild skulle egentlig have været med i mit påskefrokosttema sidste weekend. Men jeg nåede ikke at lave den klar, så I får den i dag i stedet. Heldigvis er det jo også stadig påske, så find dildsnapsen frem, og gør klar til et hit på påskefrokostbordet!

Jeg kan aldrig tale om dildsild uden for mit indre øre at høre Steward Stardust synge: “… og karrysild og kryddersild og dild-siiild!”. Af uransagelige årsager har dildsild bare aldrig rigtig været en del af silderepertoiret i mit barndomshjem, så jeg har aldrig helt haft styr på, hvad jeg skulle forbinde det med, når jeg hørte den henrivende festsang 🙂

Det er jo en fejl! For hvis der er noget, vi godt kan lide herjemme, så er det dild! Og sild! Så jeg røg en tur på det dérsens internet for at læse lidt forskellige opskrifter på dildsild. Jeg er landet på denne her opskrift, som vi nød med en sjælden skive rugbrød, hårdkogte æg og en lille snaps (som jeg drak af Andreas’ glas – babysteps! Jeg skal nok en dag blive gammel nok til at tømme mit eget snapseglas!).

Dildsild

Dildsild


Dildsild

  • 200 g (ca. 2 stk) sildefileter i lage (drænet vægt)
  • Ca. 2 spsk af den lage med løg, som sildene ligger i
  • 1 dl creme fraiche, 18%
  • ½ dl mayonnaise (jeg bruger Hellmanns)
  • 1 tsk grov sennep
  • 2 tsk kapers, grofthakkede
  • Masser af friskhakket dild
  • Friskkværnet peber

Til servering: Rugbrød, smør og hårdkogte æg.

Dildsild

Dildsild (6)_FAV_RED

Rør creme fraiche og mayonnaise sammen med sennep, kapers friskhakket dild og peber. Smag til, og sørg for, at der er godt med knald på dildsmagen.

Tag et par teskefulde af de løg, der ligger i sildelagen. Hak dem, og rør dem i dressingen sammen med et par teskefulde af lagen. Det er tricket til alle gode sildedressinger.

Skær sildefileterne i pæne, mundrette styker, som hvis det var til karrysild. Vend dem i dilddressingen, og anret i et fad eller en lille skål. Pynt med frisk dild, og servér med rugbrød og kogte æg – og kolde øl, snaps og hvad der ellers hører sig til sild.

0 comments on “DildsildTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: