Dildmayo med kapers

Dildmayo med kapers

Dildmayo med kapers


Dildmayo med kapers – eller kapersmayo med dild. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal kalde den. Men jeg ved til gengæld, at det er helt fantastisk og en af mine yndlingsspiser, som går igen og igen i mit køkken. Den har et dejligt, mildt krydret spark fra dilden og en salt skarphed fra kapers, som simpelthen klæder den fede mayonnaise så godt. For mig kan den få næsten alt til at glide ned!

Det er lidt snyd, for jeg har faktisk postet den før her på bloggen i 4. runde af Madbloggerudfordringen, hvor jeg serverede dildmayo’en til mine nordiske fishcakes. Jeg synes bare, den er så god, at den fortjener sin helt egen opskrift på bloggen, så man altid hurtigt kan finde den frem.

Dildmayo’en er helt fantastisk til alt med fisk. Jeg har udviklet en lille torsdagstradition, hvor jeg spadserer hjem fra arbejde på Østerbro til vores lejlighed på Amager. Jeg har tidligt fri om torsdagen, så det passer lige med, at jeg på vejen kan svinge ind om fiskemanden på Holmbladsgade og købe 2 fiskefrikadeller, som jeg spiser til frokost herhjemme sammen med en gavmild skefuld dildmayo og lidt grønt. Men dildmayo’en er også genial til alt, hvad der hedder bønnefritter, sellerifrititter osv. og i øvrigt også som “spread” i sandwiches på grøntsagsbrød, æggewraps osv.

Dildmayo med kapers
Dildmayo’en med kapers smager fantastisk til fiskefrikadeller!

Dildmayo med kapers

  • ca. 100 g mayonnaise, hjemmelavet (se fx her) eller købt af god kvalitet  – jeg bruger som regel Hellmanns.
  • 1 lille bdt. dild
  • 1-2 tsk kapers

Kom hele herligheden i en blender, foodprocessor eller minihakker, og kør til en glat masse.

Opbevar på et rent glas i køleskabet, og brug som dip til fisk, til bønnefritter eller sellerifritter eller som smørelse i sandwiches, som du fx kan smøre på de her grøntsagsfladbrød.

Jeg ved faktisk ikke, hvor længe den holder sig – vi plejer at udrydde sådan en portion pænt hurtigt herhjemme! Men mon ikke en lille uges tid er meget rimeligt?

1 comment on “Dildmayo med kapersTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: