Velkommen til Dag 8 af “Tilbage på sporet”. Vi tager hul på anden og sidste uge af challengen i dag ved at sætte fokus på morgenmad. I går fik vi jo styr på aftensmaden med madplanen. I dag skal vi finde ud af, om din morgenmad fungerer for dig? Får du en langtidsholdbar mæthed, eller er du sulten igen allerede ved 10-tiden? Og spiser du egentlig din morgenmad på det rigtige tidspunkt? Du får mine input og personlige erfaringer – og så er opgaven, at du selv skal overveje, hvordan din morgenmad skal se ud for at fungere bedst for dig: hvad skal du spise, og hvornår skal du spise det?
“Morgenmad er dagens vigtigste måltid”,
siger mange. I den påstand er jeg både enig og uenig. Jeg er enig i, at det måltid, du starter dagen med, er vigtigt. Men jeg er ikke enig i, at det er vigtigt, at det ligger om morgenen. Jeg kan bedre lide det engelske “breakfast” – det måltid, du bryder fasten med. Det skal jeg prøve at forklare. Men lige en lille omvej først:
Inden jeg begyndte på LCHF, havde jeg altid selv været sådan en, der vågnede skrupsulten og ikke kunne tænke på andet end at få morgenmad. Jeg tænkte på morgenmad, allerede inden jeg gik i seng. I dag har jeg det helt anderledes. Jeg er faktisk overhovedet ikke sulten, når jeg vågner om morgenen. Ofte går der flere timer, inden jeg bliver sulten. Det er en af de skønne effekter ved at LCHF-kost, at man bliver mindre sulten. Det handler både om, at:
- Kroppen er mæt og tilfreds af god mad, og den er “tryg”, fordi den ved,at den ikke bliver udsultet. Så sultinstinktet er ikke så stærkt.
- Hormonbalancen er forbedret – særligt insulin, leptin og kortisol, som er de hormoner, der relaterer sig til mæthed/sult og vægt.
- Kroppen er indstillet til at “køre på fedt” – så når der ikke bliver fyldt nyt brændstof på, tager den bare af fedtreserverne.
Alt det her betyder, at man faktisk ikke behøver spise morgenmad, hvis man ikke har lyst. Hvis man hele livet har fået tudet ørerne fulde af, at morgenmad er dagens vigtigste måltid, lyder det meget mistænkeligt og underligt. Men den er altså go’ nok. Det her afsnit af “mæt og slank med LCHF” har været en total game-changer for mig i den sammenhæng. Det handler om hormoners indvirken på sult og mæthed:
“Kortisol er fx årsagen til, at mange fortæller, at de føler sig mere sultne resten af dagen, hvis de spiser morgenmad, end hvis de springer den over. Det er jo helt modsat, hvad vi lærer, men der er faktisk en grund til, at mange har den oplevelse. Kroppens niveau af kortisol er nemlig lavest om aftenen og højst om morgenen. Faktisk topper det ca. 30-45 minutter, efter vi er stået op. Det passer lige med, at du har været i bad, har lavet morgenmad og nu har sat dig ned for at spise den. Et højt kortisolniveau stimulerer insulinproduktion, og hvis insulinet støvsuger blodbanen for glukose efter morgenmaden, vil mange opleve, at de bliver sultne igen allerede et par timer senere. Og at de faktisk oplever bedre mæthed resten af dagen ved at spise deres morgenmad lidt længere oppe af formiddagen, som fx ved 10-tiden, hvor kortisolniveauet er faldet. At udskyde morgenmaden kan altså have god effekt på appetitreguleringen og vægten.”
(Fra Mæt og Slank med LCHF)
Læs resten af bogen for at forstå hele sammenhængen med de forskelige hormoner. Det er virkelig interesssant. Den kan fås her på Saxo.com: Mæt & slank med LCHF (adlink til Saxo.com)
Jeg har mange dage, hvor jeg arbejder hjemme eller møder sent, så jeg har muligheden for at være fleksibel og spise, når jeg bliver sulten. Det sker ofte først henved middagstid. Jeg drikker et stort glas vand om morgenen, og så slår jeg morgenmad og frokost sammen, når jeg kommer så langt. De dage, hvor jeg skal tidligt på arbejde, og hvor jeg ved, at jeg ikke får tid til at spise de første mange timer, spiser jeg dog morgenmad – og her kommer det med “breakfast”-tanken ind i billedet: For det måltid, jeg bryder min faste med, har stor betydning for mit velbefindende resten af dagen.
Når jeg endelig skal spise morgenmad, skal jeg spise ret godt igennem for at lægge en ordentlig bund. Hvis jeg bare spiser et stykke chiaknækbrød med ost kl. 7.30, er jeg sulten igen kl. 10, og sultfølelsen varer gerne ved resten af dagen. Det er jo åndssvagt, når jeg egentlig ville kunne springe morgenmaden over og først blive sulten kl. 12. Med andre ord bliver jeg altså mere sulten af at spise end af ikke at spise, fordi jeg sætter hele hormon- og fordøjelsesapparatet i gang for stort set ingenting. Hvis jeg derimod “vækker systemet” ved at spise et ordentligt foder (fx chiaknækbrød med smør og ost, et hårdkogt æg med mayonnaise, en lille smule fiskepålæg, en gulerod og lidt peberfrugt) – så er jeg mæt frem til først på eftermiddagen, og jeg har det rart i kroppen resten af dagen.
Så nu er det op til dig selv at overveje og beslutte, hvordan din morgenmad kommer til at fungere optimalt for dig. Og vi er allesammen forskellige her. Måske skal du have et ordentligt foder med æg, bacon og grøntsager. Måske er du mere til en hurtig æggelatte. Måske skal du prøve helt at springe morgenmaden over og i stedet spise tidlig frokost? Overvej det, og gør så de nødvendige forberedelser for at få det til at passe ind i din hverdag. Måske skal der koges hårdkogte æg, bages chiaknækbrød eller grøntsagsfladbrød, klargøres nogle grøntsager, købes noget kødpålæg – eller hvad det nu kan være.
Til inspiration får du lige her til sidst et par billeder fra arkiverne af, hvordan min morgenmad/brunch/frokost kan se ud. Som du nok kan se, er jeg klart til den salte side, når det kommer til morgenmad:






Hvor er det en god betragtning, breakfast i stedet for morgenmad. Jeg oplever også at være mindre sulten resten af dagen, når jeg ikke har spist morgenmad. Men jeg har ikke før tænkt på, at det er fordi hele apparatet bliver sat i gang for næsten ingenting, som du siger. Det giver mening.
Og tak for en altid hyggelig blog.
Hej Anne-Mette
Tak for din kommentar. Fedt at høre, at det giver mening for dig! Det er så dejligt, når “brikkerne falder på plads” sommetider i fht. mad. 🙂
Vh Louise
Louise, du har lige givet mig mere at fordøje end morgenmaden 🙂 Jeg danner ikke selv binyrebarkhormon, men skal have det som tabletter. Dit skriv kræver vist research i forhold til både min sult, spisning og vægtøgning – og et par spørgsmål til den læge, der styrer min medicin.
Det lyder som nogle spændende overvejelser! Jeg har overhovedet ikke forstand på binyrebarkhormon, udover at jeg har fået det et par gange i forb. med astmaanfald – men jeg håber da, din læge kan komme med nogle gode indspark!