Kæmpe chocolate chip cookie

Kæmpe chocolate chip cookie i crockpot

Kæmpe chocolate chip cookie


Har du prøvet at bage i din crockpot? Hvis ikke, så kan jeg kun anbefale at kaste dig ud i det – lige nu! Og hvis ikke du ejer en crockpot, er denne opskrift i sig selv værd at investere i en for!

Det er muligvis de bedste cookies, jeg nogensinde har bagt. Ej, jeg ved det godt – det siger jeg hver gang! Men de er altså virkelig, virkelig gode 🙂 Helt nøjagtigt er det faktisk én kæmpestor chocolate chip cookie, som bages hel i crockpotten og skæres ud i små firkanter bagefter. Det, at cookie’en bliver bagt ved indirekte varme i stedet for i ovnen, giver cookies, der er supersaftige, bløde, chewy og klistrede – på den allerbedste måde!

Kæmpe chocolate chip cookie

Kæmpe chocolate chip cookie

De lækre cookies er fri for gluten og er bagt med kokossukker, som giver en dejlig, let karamelagtig smag. Du kan evt. forsøge at erstatte kokossukkereret med Sukrin Gold el.lign. for et helt sukkerfrit alternativ.

Servér med kaffe, te – eller klassikeren: kold mælk. Jeg ville heller ikke sige nej tak til en kugle vaniljeis til de her basser…

Det var egentlig meningen, at portionen her på billederne skulle have været til i aften, hvor vi får besøg af min søster og svoger. Men jeg bliver vist nødt til at bage en ny portion, for på mystisk vis er de allesammen forsvundet fra jordens overflade. De var vældig populære herhjemme – selv hos min søde mand, som ellers ikke har den store tiltro til lchf-bagværk… Jeg må vist sørge for at gemme den næste portion bedre væk! 😉

Kæmpe chocolate chip cookie


 

Kæmpe chocolate chip cookie i crockpot

  • ½ dl kokosolie (smeltet)
  • 2 1/4 dl (125g) kokossukker
  • 1 æg
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 3½ dl mandelmel (almindeligt – ikke-fedtreduceret)
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 dl (100 g) mørk chokolade, grofthakket

Pisk smeltet kokosolie og kokossukker sammen Tilsæt æg, og pisk det godt sammen.

Bland mandelmel, vaniljepulver, bagepulver og salt sammen, og rør det sammen med de våde ingredienser. Rør den hakkede chokolade i.

For din crockpot med bagepapir. Hæld dejen i crockpotten, og pres den godt sammen. Sæt den på lav varme og ca. 2-2½ time, afhængig af hvordan din crockpot varmer.

Cookie’en virker ikke helt færdigbagt, når du tager den op af crockpotten. Det er helt, som det skal være. Hvis du lader den stå for længe, bliver den brændt. Det gider vi ikke have. Dejen sætter sig til gengæld rigtig fint, når den køler ned, og så bliver konsistensen helt perfekt blød og saftig.

4 comments on “Kæmpe chocolate chip cookie i crockpotTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: