Chunky monkey ispinde

Chunky monkey ispinde

Chunky monkey ispinde


Der er lidt langt mellem blogindlæggene for tiden – men helt ærligt, i denne her varme kræver det virkelig også sin madblogger at sidde foran computeren og skrive blogindlæg!

Det eneste fornuftige at foretage sig er at lave en portion ispinde og slænge sig et rart sted i skyggen. Den garvede læser vil vide, at jeg har en svaghed for chunky monkey-smagen: banan, chokolade og peanuts.

De her chunky monkey-ispinde består af en nem banan-peanutbutteris og en fyldig og sindssygt cremet chokoladeis, som faktisk er overraskende nem at lave. De er fri for tilsat sukker og mætter sindssygt meget for en ispind.

Skynd dig at smide en portion i fryseren, så du kan komme gennem sommerheden i god stil 🙂

Hvis du ikke kan få nok af chunky monkey-smagen, så kig her:


Chunky monkey ispinde


Chunky monkey ispinde

(8-10 stk)

Bananis:

  • 2 frosne bananer i mindre stykker
  • 1 spsk peanutbutter

Chokoladeis:

  • 200 g mørk chokolade (70-80%)
  • 1 dl fløde
  • 2 dl kokosmælk
  • 80 g yaconsirup (eller kokossukker)
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 1 nip salt

Smelt chokolade og fløde i en gryde. Rør kokosmælk, yaconsirup, vanilje og salt i.

Blend frossen banan med peanutbutter.

Find 8-10 ispindeforme beregnet på at stå med bunden i vejret i fryseren. Fyld ca. 1/4 op med bananis og herefter chokoladeis. “Luk” evt. af med hakkede peanuts, og sæt isene i fryseren, til de er frosset ind.

0 comments on “Chunky monkey ispindeTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: