Chokoladecookies med sorte bønner

Chokoladecookies med sorte bønner

Chokoladecookies med sorte bønner


Jeg har længe haft lyst til at prøve at bage med sorte bønner. Alle taler om det. Alle roser det. Og jeg sidder og tænker – argh, men helt ærligt… Kan man virkelig det? Kommer det ikke til at smage sindssygt mærkeligt?

Efter at jeg fandt de sødeste små brikker med kogte, sorte bønner på vores seneste shoppingtur til Malmø, var jeg nødt til at gøre alvor af at prøve det. Og jeg må tilstå, at al min skepsis blev gjort til skamme. De her chokoladecookies med sorte bønner er simpelthen nogle af de bedste cookies, jeg længe har bagt! De har den helt rigtige bløde, svampede konsistens og en dyb chokoladesmag, som har fået et twist af salte peanuts. Et glas sødmælk on the side, og fredagslykken er gjort!

Udover at være sindssygt gode, er mine chokoladecookies med sorte bønner også nærmest latterligt nemme at lave: det hele skal bare ned i en foodprocessor – *vroom* – og dejen, er klar! Det bliver næsten en lille smule kriminelt, at der kan være cookies klar på så kort tid med så minimal en arbejdsindsats. Jeg spår, at der vil komme flere varianter af cookies på sorte bønner herhjemme inden for nærmeste fremtid. Jeg spår også, at jeg nok snart skal til at støve løbeskoene og svømmebrillerne af for at forbrænde bagværket! 😉

Rigtig god fredag og god weekend!

Chokoladecookies med sorte bønner


Chokoladecookies med sorte bønner

(12 stk)

  • 1 lille brik (115g) sorte bønner (udblødte og kogte)
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk fløde
  • 2 spsk peanutbutter
  • 2 spsk Sukrin Gold
  • 2 spsk ren kakao
  • 2 spsk mandelmel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk vanilje
  • ½ tsk salt
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 håndfuld salte peanuts

Chokoladecookies med sorte bønner

Kom alle ingredienser undtagen chokolade og peanuts i en foodprocessor, og blend til en glat, elastisk masse.

Sæ kugler af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg synes, det er nemmest at forme dem som kugler i hånden med en spiseske – ligesom når jeg laver frikadeller. Glat dejkuglerne ud med bagsiden af en våd ske, når de står på bagepapiret – dejen flyder ikke ud. Mine chokoladecookies havde ca. diameter som bunden af en kaffekop og var vel ca. ½-1 cm høje.

Hak chokolade og peanuts, og fordel over kagerne. Tryk det lidt ned i dejen.

Bag ved 180-200 grader i ca. 20 minutter. Lad kagerne køle af på bagepladen i ca. 10 minutter, inden du rykker dem over på en rist.

0 comments on “Chokoladecookies med sorte bønnerTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: