Chocolate chip cookies

Chocolate chip cookies (glutenfri og sukkerfri)

Chocolate chip cookies


Chocolate chip cookies – findes der nogen god grund i hele verden til ikke at takke ja til sådan en sprød sag med en god kop kaffe eller et glas kold mælk til? Når de ovenikøbet er fri for tilsat sukker og hvidt mel – så er de da helt perfekte til weekendhygge med god samvittighed.

Det er faktisk opskriften på min kæmpe chocolate chip cookie i crockpot, som jeg har justeret lidt på og lavet om til chocolate chip cookies i almindelig cookie-størrelse. Chokoladen har fået selskab af pecannødder, som bare er et fantastisk godt twist sammen med chokolade.

Det er svært at sige, hvad der er bedst: den seje, chewy, næsten klistrede kæmpe cookie eller de små, sprøde cookies, som knaser i kanten og stadig har en sej midte. Måske er man bare nødt til at bage begge dele? Bare sådan for at være på den sikre side…

Chocolate chip cookies

Jeg er i hvert fald nødt til at bage en ny portion chocolate chip cookies igen snart. Mine forsvandt som dug for solen – jeg siger ikke, hvem der spiste dem, men min søde bedre halvdel havde i hvert fald kagekrummer i mundvigen et par dage…

Ha’ en rigtig god weekend! Måske får du ligefrem gæster, som du skal bage cookies til?

Chocolate chip cookies


Chocolate chip cookies

(ca. 16 stk)

  • ½ dl kokosolie (smeltet)
  • 2 1/4 dl (125g) kokossukker
  • 1 æg
  • ½ dl fløde
  • ½ tsk vaniljepulver
  • 3½ dl mandelmel (almindeligt – ikke-fedtreduceret)
  • 1½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • 1 dl (100 g) mørk chokolade, grofthakket
  • 50 g pecannødder, grofthakket

Pisk smeltet kokosolie og kokossukker sammen Tilsæt æg og fløde, og pisk det godt sammen.

Bland mandelmel, vaniljepulver, bagepulver og salt sammen, og rør det sammen med de våde ingredienser. Rør den hakkede chokolade og pecannødderne i.

Sæt cookiedejen i køleskabet i ca. 15 minutter. Så bliver den mere fast og giver dermed et bedre bageresultat.

Sæt kugler af dejen på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg brugte en isske til formålet og fik 16 cookies. Tryk kuglerne let flade med bagsiden af en ske, og bag ved 180 grader i 15-20 minutter. Hold godt øje med, at de ikke brænder på til sidst.

Lad dine chocolate chip cookies køle af på bagepladen i nogle minutter, inden du rykker dem over på en rist for at køle helt ned. Opbevar dem i en tætsluttende dåse eller frys dem ned.

Chocolate chip cookies

0 comments on “Chocolate chip cookies (glutenfri og sukkerfri)Tilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: