chiaispinde

Chia-ispinde

chiaispinde


Kniber det med tiden til at få lavet morgenmad? Hvad med simpelthen at fryse en ordentlig gang chiagrød ned til chia-ispinde? Put din yndlingsfrugt i – og du har morgenmad, som er lige til at hive ud af fryseren og tilmed både fin, lækker og vildt forfriskende her i det overraskende varme efterårsvejr.

Bum! Det er da nemt.

chiaispinde_collage

Det er faktisk usædvanlig god timing for mig, at højsommeren har ramt os her i september. Jeg er nemlig den type utjekkede madblogger, som altid begynder at udvikle ispindeopskrifter i vildskab i slut august. Når alle mine madblogger-kolleger har lagt isopskrifter ud hele sommeren og nu forlængst er nået til opskrifterne med græskar og grønkål. Typisk mig…

Nå, men i år er heldet åbenbart mere med mig. Jeg har nemlig både denne her opskrift på chia-ispinde og også endnu en ispinde-opskrift i ærmet, som jeg glæder mig til at dele med jer – forhåbentlig mens sommervejret stadig er over os.

For helt ærligt: Man kan jo aldrig få for mange ispinde, vel? 🙂

chiaispinde

I mine chia-ispinde har jeg puttet hindbær, banan og blåbær. En helt igennem dejlig kombination. Andre lækre forslag til fyld kunne være friske figner (som er i sæson lige nu), blommer, æbler, brombær, appelsin, mango, jordbær – ja, kun fantasien sætter grænser.

Hvis du endnu ikke har prøvet chiafrø og måske sidder og tænker: “Arh, er det ikke sådan noget helse-noget, som kun er for de unge mennesker?” – så vil jeg bare lige henlede opmærksomheden på min 72-årige far, som drøner en god sjat chiafrø i sin morgensmoothie hver dag. Så er der lissom’ ingen undskylding for ikke at følge med! 😉

Hvis du vil læse mere om chiafrø, kan du fx gøre det her: I mine køkkenskabe.

chiaispinde

Du kan spise de her chia-ispinde som en hurtig og let morgenmad, en dag hvor du ikke er så sulten. Eller du kan servere dem som et festligt indslag i en lækker brunch. Du kan selvfølgelig også bare hapse en som et kølende mellemmåltid, når du kommer træt og svedig hjem fra arbejde.

Inden jeg deler opskriften, vil jeg bare lige minde om, at du stadig kan nå at deltage i giveaway’en, hvor du kan vinde 1 eksemplar af “Salattøsen: Salater hele året rundt”. Det foregår lige her.

chiaispinde


Chia-ispinde

(4 stk)

Bland kokosmælk med chiafrø, og smag til med vanilje, citronsaft og sødemiddel. Sæt blandingen i køleskabet i 10-20 minutter, så den kan tykne lidt.

Skær banan i skiver, og skyl hindbær/blåbær. Hæld lidt af chiablandingen i hver isform. Fordel frugt i formene, og hæld resten af chiablandingen over. Sørg for at banke formene let mod bordet, så massen fordeler sig helt jævnt.

Sæt ispindene på frys. (Husk at sætte ispinde i først!) Chia-ispinde kan fx nydes til morgenmad eller som et sundt mellemmåltid.

chiaispinde


Indlægget indeholder affiliate-links, der giver mig kommission, hvis du køber noget i den pågældende webshop. Det koster selvfølgelig ikke dig noget at klikke på links’ene. Indtægterne hjælper til at finansiere den tid og de ressourcer, jeg bruger på bloggen her. Læs om annoncering på Fru Kofoeds Køkken her.

0 comments on “Chia-ispindeTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: