Cantaloupe-ispinde

Cantaloupe-ispinde

Cantaloupe-ispinde


“Er det en lakse-ispind?” spurgte Andreas, da jeg forleden sad og kiggede på cantaloupe-ispinde på Pinterest. Og, ja jeg kan godt se ligheden i farven 😉 Heldigvis er det bare cantaloupemelon blendet med appelsin- og limesaft. Og det smager noget bedre end en lakseispind (forestiller jeg mig – jeg har heldigvis aldrig smagt det, men gætter på, at det er pænt ulækkert!)

Inden vores tur til Lissabon havde jeg ½ cantaloupemelon liggende i køleskabet, som ikke kunne nå at blive spist, inden den blev kedelig Jeg hader at smide mad ud – men heldigvis tog det kun 5 minutter at trylle den halvkedelige melon om til dejlige, læskende, sunde ispinde med mild sommersmag, sødme og friskhed. Ingen tilsat sukker, ingen mystiske ingredienser fra helsekosten – bare frugt, frugt og så lidt mere frugt. Jeg brugte cantaloupemelon, men alle melontyper kan bruges.

Cantaloupe-ispinde


Cantaloupe-ispinde

  • ½ cantaloupemelon (ca. 150 g/5 dl i vægt/mål uden skræl og kerner)
  • Saft af 1 appelsin
  • Saft af ½ lime
  • Evt. et par dråber sødemiddel, hvis din melon mangler sødme

Kom melon og frugtsaft i en skål, og blend med stavblender en (eller blend i en almindelig blender). Fordel i ca. 6 ispindeforme, og frys ind i min. 4 timer.

Servér for glade isspisere i sommervarmen. De smelter hurtigt, så husk en serviet og evt. en tallerken under ispindene.

0 comments on “Cantaloupe-ispindeTilføj din

Det kunne være hyggeligt, hvis du lagde en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: